BODYBUILDING Program – Find dit Træningsprogram!

Er dit mål at finde et program til større muskler? Så er der brug for et bodybuilding træningsprogram! Læs med hér, hvor jeg ser nærmere på nogle populære træningsprogrammer, som kan hjælpe dig med lige præcis det mål!





Ordet bodybuilding har i lang tid været et meget misforstået ord, med mindre man begår sig i "miljøet".
– Når ordet BODYBUILDING eller BODYBUILDER bliver nævnt tænker Hr. og Fru. Danmark på kæmpestore muskuløse mænd, på langt over 100 kg med et mere eller mindre stort forbrug af anabole steorider bag sig!

Men men men, det er en kæmpe misforståelse! Lad os bare få det slået fast.

– En bodybuilder kan ligeså godt være lille Peter på 15 år, som vejer 60 kg og som har trænet efter en større overkrop de sidste 3 måneder i det lokale center, som det kan være Jay Cutler der træner for at vinde Mr. Olympia igen i 2009!

Træningsprogrammer indenfor bodybuilding

Der findes ENORMT mange forskellige træningsprogrammer indenfor bodybuilding. Nogen mere gennemtænkte end andre, men fordi det er så individuelt hvad vi vokser bedst af er langt de fleste programmer gode for nogle.

I den her artikel kigger jeg nærmere på de to mest populære og kendte programmer inden for bodybuilding!

Fullbody Program

Konceptet i et fullbody program er at alle muskelgrupper rammes under hver eneste træning. Det foregår typisk ved at der bliver trænet 3-4 gange i ugen og med stor fokus på de store basisøvelser. Jeg mener at et fullbody program er et perfekt begynderprogram til bodybuilding, da musklerne bliver ramt 3 gange om ugen og i starten har man ikke brug for meget andet end en basisøvelse til hver muskelgruppe for at vokse optimalt.

Dette bodybuilding program kan også sagtens benyttes af folk med mere erfaring og større muskelmasse, da det kan tilpasses på rigtig mange forskellige måder mht. til progression, intensitet osv.

Et eksempel på tre “niveauer” af et fullbody program med indlagt progression.

2-Split Træningsprogram

En anden mulighed er at lave bodybuilding med et 2-split programKonceptet i et 2-split træningsprogram er at kroppen deles op i 2 dele. Den "splittes" op. Ved at dele kroppen op udover 2 træningsdage, har du mere tid til at fokusere på hver enkelt muskelgruppe og på den måde opnå en større volumen og belastning på de enkelte muskler. Igen er der typisk fokus på de store basisøvelser, men der er også overskud til 1-2 isolationsøvelser pr. muskelgruppe.

Billede af celebmuscle

Et 2-split er ofte en god idé når man har overstået sine begyndergains med et fullbody program. Forestil dig at du starter din bodybuilding "karriere" med et fullbody program, som du træner i f.eks. 6 måneder. I den periode vil du med den rette kost og træning opnå en rigtig god vækst pga. det man populært kalder begyndergains – Altså den hurtige vækst man opnår lige i starten, hvor kroppen ikke er vant til at blive tæsket igennem 3-4 dage om ugen. Efter den periode begynder kroppen at stille højere krav, hvis den skal vokse godt og derfor er det logisk at skifte over til et 2-split, hvor hver enkelt muskelgruppe bliver tæsket lidt ekstra igennem og dermed skulle man gerne igen opleve en rigtig god vækst!

2-split træningsprogrammer kan ligesom Fullbody programmer tilpasses på rigtig mange forskellige måder, så det passer lige præcis til den enkeltes bodybuilding.

Et eksempel på et 2-split program med indlagt progression.

2 ud af RIGTIG mange træningsprogrammer til bodybuilding

Der findes rigtig mange andre bodybuildingprogrammer end de 2 jeg har nævnt her. Men fullbodyprogrammet og 2-split programmet er dog de to mest kendte og brugte programmer.

Mange bodybuildere er også begyndt at køre styrkeprogrammer, som har vist sig rigtig gode i forhold til muskelvækst også. Blandt andre er programmerne sheiko og smolov meget populære for tiden. Dem skal jeg nok komme ind på i en artikel senere.

Har du haft gode erfaringer med andre programmer eller med de to jeg har nævnt her i artiklen, så skriv gerne en kommentar!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.9/5 (13 votes cast)
BODYBUILDING Program - Find dit Træningsprogram!, 3.9 out of 5 based on 13 ratings