Viden om kroppen: Blodets funktion og indhold

Så er vi klar med endnu en omgang viden om kroppen. Denne gang giver Jens Lund dig et Crash Course i Blod og dets mange funktioner:

I denne artikel skal vi se nærmere på blodet. En mand på 70 kg har ca. 5 liter blod i flydende rundt i kroppens blodkar. Ca 55 % af blodet udgøres af en væske kaldet plasma, mens de resterende ca. 45 % udgøres af celler.
Læs med videre og bliv klogere på din krop…

Plasma

Plasmaet er en klar og let gullig væske, hvori alle blodets bestanddele er opløst. Vand udgør 90 % af plasmaet. Vi mister hele tiden lidt af dette vand ved fordampning fra hud og lunger, ved sved og gennem urin og afføring. Det mistede vand erstattes af den væske, vi får fra mad og drikke. I plasmaet findes næringsstoffer, affaldsstoffer, vitaminer, mineraler, hormoner, plasmaproteiner mm.

Næringsstoffer i blodet

Næringsstofferne i blodet er kulhydrat, fedt og aminosyrer. Efter fordøjelsen i tarmene bliver kulhydraterne, som nu er omdannet til monosakkarider, ført til leveren via et specielt system af blodkar kaldet portåren. I leveren sker der en omdannelse af fruktose og galaktose til glukose. Glukose sendes derefter videre ud til kroppens andre organer og celler, som skal bruge glukosen i energidannelsen. I daglig tale kaldes blodets glukose for blodsukker.
Efter fordøjelsen af proteinerne, bliver de frie aminosyrer også ført til leveren og derefter rundt til resten af kroppen, hvor de kan indgå i cellernes dannelse af proteiner. Fedt findes i blodet som triglycerider og kolesterol og transporteres i specielle transportproteiner kaldet lipoproteiner, idet fedt og vand jo ikke er blandbart.

Hvis du gerne vil læse mere om kroppens brug af disse makronæringsstoffer, som jo er meget relevant for os der gerne vil opbygge styrke og muskelmasse, så kan du hente min gratis e-bog om ernæring/kost lige her i sidebaren.

Affaldsstoffer i blodet

Affaldsstofferne i blodet dannes i cellernes stofskifte. F.eks. dannes urinstof ved nedbrydningen af aminosyrer. kreatinin dannes, når kreatin nedbrydes og kuldioxid dannes, når fedtsyrer og sukker forbrændes. Fælles for affaldsstofferne er, at de findes i blodet, fordi de skal føres hen til et organ der kan udskille dem – nyrerne eller lungerne.

Mineraler i blodet

Mineralerne i blodet findes som ioner. Ioner er elektrisk ladede molekyler og kaldes også elektrolytter. Eksempler på ioner i blodet er natriumioner, klorioner, calciumioner, kaliumioner samt stoffet bikarbonat. Alle disse ioner har forskellige livsvigtige funktioner.

Hormoner

Hormoner bliver, som vi så i den første artikel, dannet i endokrine kirtler. Hormoner er stoffer, der er i stand til at sætte sig på en receptor på en celle og således regulere cellens stofskifte.

Plasmaproteiner

Plasmaproteiner er store molekyler og vejer derfor meget. I blodet findes de i en mængde på ca. 70 g / liter og bliver som regel dannet i leveren, hvor de også nedbrydes. Plasmaproteiner er en broget gruppe af stoffer, idet de er meget forskellige både mht. størrelse og funktion.

Plasmaproteinerne medvirker bl.a. til at regulere blodets pH-værdi og skaber det såkaldte kolloidosmotiske tryk, hvilket vi ser nærmere på i næste artikel. Nogle plasmaproteiner deltager desuden i blodets koagulation – den proces hvormed blødninger stoppes. Plasmaproteinet albumin har til funktion at transportere andre stoffer rundt i blodet f.eks. affaldsstoffer eller lægemidler, og den gruppe af plasmaproteiner, der kaldes immunglobuliner, deltager i bekæmpelsen af infektioner.

Cellerne i blodet

Ca. 45 % af blodet udgøres af celler, og denne værdi kender du måske som hæmatokritværdien. Cellerne i blodet inddeles i 3 hovedgrupper:

–        Røde blodlegemer (erytrocytter)

–        Hvide blodlegemer (leukocytter)

–        Blodplader (trombocytter)

Disse celletyper ser meget forskellige ud, men er alle blevet dannet i den røde knoglemarv. Den røde knoglemarv findes i knoglerne i hovedet og kroppen samt i de ender af ben og arme, som er tættest på kroppen – de områder der er dækket af tøj om sommeren, når vi er iført korte shorts, t-shirt og kasket.

Vi vil i det følgende have mest fokus på de røde blodlegemer, da disse er mest interessante i forbindelse med træning.

Blodpladerne indeholder forskellige stoffer, der ligesom visse plasmaproteiner, indgår i koagulationen. Der findes 3 hovedtyper af hvide blodlegemer, som alle indgår i immunsystemet – makrofager, lymfocytter og granulocytter.

De røde blodlegemer – erytrocytterne

De røde blodlegemer har form som en lille, fladtrykt bold. De er bløde og eftergivelige og indeholder ingen kerne. Dette gør dem i stand til at kunne klemme sig sammen og således passere igennem kroppens mindste blodkar – kapillærerne. De røde blodlegemer udgør langt størstedelen af blodets celler, idet der er ca. 80 styks pr. hvidt blodlegeme og ca. 15 pr. blodplade. De røde blodlegemer er, som deres navn antyder, de celler, som giver blodets dets røde farve.

De røde blodlegemer har til funktion at transportere ilt og kuldioxid i blodet. Disse to stoffer er gasser, og da gasser meget dårligt opløses i vand, er det smart, at de i stedet kan transporteres rundt i kroppen vha. de røde blodlegemer.

Når blodet passerer lungerne vil ilt blive ført over i blodet. I de røde blodlegemer vil ilten derefter blive bundet til stoffet hæmoglobin. Når hæmoglobin har bundet ilt, får det en lys og klar rød farve. I denne tilstand kaldes det oxyhæmoglobin. Efter at de røde blodlegemer har afgivet deres ilt til cellerne, kan de optage kuldioxid og føre dette tilbage til lungerne, så kuldioxiden kan blive udskilt. Optagelsen af kuldioxid i de røde blodlegemer sker ved at det reagerer med vand og således danner kulsyre.

Hvert eneste røde blodlegeme indeholder mange hæmoglobinmolekyler, som hver kan binde 4 iltmolekyler. Hæmoglobin er et stort og kompliceret proteinmolekyle, som kræver aminosyrer, jern, folinsyre og B12-vitamin for at kunne blive dannet. Aminosyrerne skal selvfølgelig bruges til at danne selve proteinet. Jern indgår i den del af stoffet der kaldes hæmgruppen, og er nødvendigt for at ilt kan blive bundet. Folinsyre og B12-vitamin er stoffer der skal være til stede for at dannelsen af hæmoglobin kan forløbe.

De røde blodlegemer lever i ca. 3 måneder, inden de bliver nedbrudt af den gruppe af hvide blodlegemer der kaldes makrofager. Det er dog langt mere interessant at se på, hvordan de røde blodlegemer dannes.

Dannelsen af røde blodlegemer – doping og EPO

Dannelsen af røde blodlegemer kaldes i fagsprog for erytropoiese og sker i den røde knoglemarv ved deling af stamceller. Stamcellerne stimuleres til at dele sig af et hormon kaldet erytropoietin. Dette hormon kender du sikkert bedre som EPO, og det dannes naturligt i kroppen, når nyrerne udsættes for lav ilttilførsel. Når ilttilførslen til nyrerne er lav, udskiller de et stof kaldet erytrogenin. Dette er et inaktivt forstadie, som føres med blodet til leveren, hvor det aktiveres til hormonet EPO. EPO føres derefter med blodet til den røde knoglemarv, hvor det øger dannelsen af røde blodlegemer.

Når du løber, svømmer, cykler, stepper osv. udnytter du dette fænomen. Når vi er fysisk aktive, vil en større del af blodet nemlig blive dirigeret til de arbejdende muskler. Når musklerne får tilført mere blod, må der tilføres mindre blod til andre dele af kroppen – f.eks. nyrerne, hvilket resulterer i, at der dannes mere EPO og dermed også flere røde blodlegemer. Dette er blot en af de mange forskellige fysiologiske tilpasninger, der sker i kroppen under konditionstræning.

Videoer om blodet

De 3 typer af blodlegemer:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=CRh_dAzXuoU[/youtube]

De røde blodlegemers transport af ilt:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=WXOBJEXxNEo[/youtube]

Har du spørgsmål eller kommentarer?

Som altid vil jeg meget gerne høre fra dig hvis du har spørgsmål eller bare en kommentar til artiklen. Så hop ned i kommentarfunktionen nederst på denne side, og lad mig høre hvad du synes – vi skrives ved.

Litteratur

Nielsen og Springborg: Ind under huden – Anatomi og fysiologi, 2. udgave, Munksgaard Danmark, 2005.

Schibye og Klausen: Menneskets fysiologi – Hvile og arbejde, 2. udgave, FADL’s forlag, 2005.

Artiklen er skrevet af: Navn: Jens Lund– Uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed– Stud.scient i Biokemi på Københavns Universitet – Blogger videnskabeligt om kost, sundhed og kroppens biologi på Sund Science