Hvad gør man når motivationen for at træne er væk?
Jeg elsker at træne. Efter min første uge i det lokale center var jeg fanget! Jeg vidste allerede der, at det ikke bare var noget jeg ville gøre i et par måneder og så blive træt af det. At stå helt selv nede i centeret sammen med alle vægtene og så bare lade alle aggressioner komme ud ved at løfte så tungt som overhovedet muligt, mens anlægget spiller på højeste volumen – Det er lige mig!
Men!
Jeg er sikker på rigtig mange af jer kan nikke genkendende til min beskrivelse.. Måske var du ikke solgt efter den første uge. Måske gik der en måned, men stille og roligt bliver langt de fleste afhængige af træningen. Ja, faktisk bliver det at være afhængig af sin træning diskuteret meget i medierne for tiden. Når man træner udløses stoffet endorfin på fuld styrke i kroppen. Et stof som du bliver afhængig af og som din krop elsker og derfor vil du jagte den følelse igen og igen, ubevidst! Og eksperterne synes det ”Meget alvorligt”, da for meget træning er skadeligt og bla bla. Det ville jeg ikke diskutere i denne artikel, men det er noget vrøvl i mine øjne..
Hvor kom vi fra? – Nå jo, hvor dejligt det er at træne.
Men findes der ikke også de dage hvor du kommer hjem fra arbejde eller skole og tænker ”gider jeg virkelig over og træne i dag? Kan jeg ikke bare blive hjemme, så træner jeg ekstra længe i morgen?!”Sådan nogle dage har alle haft. Nogen mister motivationen i en dag, andre mister den i flere måneder. Men hvad gør man så, når motivationen er i bund? Det er jo for dumt bare at stoppe med at træne, fordi man ikke lige har lyst i en periode. Det er for dumt bare at smide alt det man har opnået væk pga. af lidt manglende motivation..
Så derfor vil jeg prøve at hjælpe dig med at få motivationen tilbage! Jeg har i den tid jeg har trænet fundet rigtig mange gode tricks til hvordan man kan få motivationen tilbage. Nogle af dem vil jeg gerne dele med jer :)
1. Kigge på billeder af dig selv
– Ja, det kan godt virke lidt selvoptaget, men det er det ikke. For at kunne holde øje med din fremgang er det en god ide at tage billeder, så du kan se i hvilke perioder dine muskler vokser mest, eller hvilke perioder du har tabt dig mest. Så hvis du ikke allerede har taget et billede inden du startede med at træne, så gør det NU! Og om et par måneder når du mangler motivation, så hiver du billederne frem og beundrer din store fremgang. Al fremgang kan bruges til at motivere sig selv!
2. Se videoer af forbilleder
– Er dit mål at komme til at ligne Brad Pitt, så se film med ham. Er dit mål at ligne Ronnie Coleman, så se film hvor han træner. Kan i se hvad jeg mener? Rigtig mange bodybuildere ser film af de helt store stjerner, hvor de træner. Det kan godt være man ikke kan komme til at ligne Ronnie Coleman uden et massivt brug af steroider. Men bare det er se hvor meget gas han giver den til træning, kan give et kæmpe skub til din motivation. Så er det sgu lige meget om du kun bliver halvt så stor som ham. Og heldigvis der den youtube :)
3. Bliv inspireret af andre
– Læs andre træning logbøger. Det er meget inspirerende at se hvordan folk med mere erfaring end dig selv træner. Og du kan endda stille dem spørgsmål..
4. Find god musik til din træning
– Musik er ret vigtig når man træner. Find en masse fede numre, som du godt kan li’ at give den gas til og så brænd dem ud på en cd. Hvis I ikke selv må bestemme musikken i dit center, så bare over på ipod’en med numrene og så af sted!
Det var nogle af mine tricks, nu skal du bare ned og give den gas igen!!!
Fyr løs med dine egne tricks eller andre kommentarer om motivation og træning!
11 kommentarer til “Motivation til Træning: Sådan får du den tilbage!”
A. H.
Hej Lasse
Tak for denne post. Det er nogle udmærkede 4 råd.
Jeg funderer det med “lade alle aggressioner komme ud”. Hvad går det ud på? Hvordan kan man anvende det positivt i sin træning…. Umiddelbart har j ingen aggressioner ud over dårlige politikere, mangel på respekt osv. :-)
Lasse
Hej AH..
Det er godt du kan li’ den.
Det jeg mener med “lade alle aggressioner komme ud” er at, hvis du f.eks. er sur over noget på arbejdet, en eller flere personer der har “pisset dig af”, så kan du overfører det til din træning.. F.eks. hvis du synes der er en person der opfører sig så dårligt at han virkelig burde ha’ nogen på hovedet, så kan du overfører den vrede til din træning og dermed også undgå at komme ud i problemer :)
Jeg gør det ved at tænke på “problemet” lige når jeg skal til at løfte.. Det giver lige lidt ekstra kræfter synes jeg og det er altid godt at få afreageret, så brænder man ikke inde med det..
Håber du forstår? :)
Lasse
Lundique
Specielt den med træning efter skole etc. kan jeg nikke genkende til! Når man har siddet i skolen fra 8-16 også skal hjem er man godt træt. Det jeg har gjort er at udskyde træningen til om aftenen, når man har ordnet lektier, spist aftensmad osv. Det syntes jeg har været godt, da jeg ikke bare har haft følelsen af noget der bare skulle overståes!
Ellers god artikel! :)
Lasse
Tak for det Lundique :)
Og kunne godt forestille mig det var et godt trick at udskyde træningen, til når de andre opgaver er klaret..
A. H.
Hej Lasse
Ja, j forstår dig godt. Men men men… hvis man fx. skal tænke på nogle dumme eller (frække?:-)) kollegaer hver gang man skal løfte, kan det jo blive for meget eller lidt halvkedeligt:-)
Lasse
Det har du ret i! Jeg tror heller ikke det er dumme kollegaer jeg ville bruge.. Der er altid ting i ens hverdag, som kan gøre en sur.. Man må bare være lidt kreativ! Og når du så forlader centeret er du en stille, rolig og afreageret mand som vil være rar at omgås :D
Michael
Hej Lasse – 4 gode råd. I de perioder hvor jeg træner regelmæssigt virker specielt den med endorfinerne for mig. Jeg kan simpelthen slet ikke lade være med at træne.
Men i de perioder, hvor jeg af den ene eller anden grund ikke træner meget (læs: næsten slet ikke træner), da er det for mig “noget mentalt” – jeg kan ikke finde motivationen. Jeg arbejder selv blandt andet med coaching, og har samme erfaring herfra – både i forhold til træning, men også i forhold til andre situationer i livet, hvor vi ønsker forandring.
Og her handler det så om at finde en til at hjælpe sig med at finde en ny strategi i forhold til at finde motivationen, der er blevet væk. Og dette kunne feks være en god ven/veninde eller en dygtig coach ;-))
Flere af mine coachingkunder har træning som et af deres fokusområder. Det coachen kan hjælpe med er at få dig til at “være i” den ønskede tilstand i stedet for at “stå udenfor” og kigge på den og tale om den.
Når det sker, så er det rigtig effektivt – også i forhold til at skrue op for processen, så det bliver endorfinerne der tager over, og du slet ikke kan lade være med at træne.
Held og lykke med træningen.
Lasse
Hej Michael..
Rigtig god kommentar! Tror jeg vi alle kan bruge til noget.
Det du skriver er faktisk også et godt forsvar imod debatten om at alt for mange danskere er “fitness-junkier”.. Mange af sundhedseksperterne mener det er farligt at være afhængig af endorfinfrigivelsen når man træner, men hvis vi ikke kan få os selv over i centeret uden, så er det jo rigtig skidt! Hellere være afhængig af en sund god sport end at helt lade være med at træne og blive overvægtige :)
navertypem
Haha den motivation der!!!!!!!!! Elsker og hader den.
Havde 2 uger hvor jeg næsten ikke trænede fordi jeg liiiiige skulle prøve call of duty 5…….damm.
Min anden erfaring med motivationen er at jeg personligt skal “rydde” op i mit liv for at jeg kan fokusere ordentligt på et træningsset.
Har for nylig haft en masse papirarbejde som jeg bare aldrig fik ordnet (er et fjols til det!), hvilket jeg kom til at tænke på til træning – not good. Så for mig gælder det om at fjerne fokus fra andre ting.
Noget (næsten) helt andet:
Har i erfaret at i ikke rigtig gider at løfte noget i “virkeligheden”?. Jeg har selv en god funktionel styrke og elsker at løfte vægte, men når jeg skal løfte noget praktisk (som tunge, flyttekasser, mursten mm) så gider jeg sgu ikke og bliver utrolig doven:-).
Det er kun når der er RIGTIG tunge ting at jeg gider for så skal man jo som den kegle man er jo lige prøve at vise sig….
Skuden er læk!!!!
simonsen
Ja du har især ret i det der med forbillederne. Hvis jeg nu ser en god film med f eks Mark Wahlberg så får jeg masser af motivation, så jeg er i den grad enig.
Mikkel
”Never back down 1-2” er rimelig god motivation !