Æg og kolesterol – Hvordan er det nu lige?

Det kan være svært at hitte ud af det med æg og kolesterol. Før i tiden mente man, at for mange æg i høj grad påvirkede kolesteroltallet og dermed risikoen for hjerte-karsygdom. Nu har piben dog fået en anden lyd, og et æg om dagen siges at være sundt!

Hvad indeholder æg egentlig af næringsstoffer, hvad er kolesterol helt præcist, hvad bruges det til i kroppen? Og hvad med kolesteroltallet og det dersens HDL og LDL? Dette er emner, som jeg i denne artikel vil se nærmere på.

Vores nye gæsteskribent, Jens Lund, har skrevet den her, skide gode, artikel om sammenhængen mellem æg og kolesterol. Du kan læse mere om Jens nederst i artiklen. Alle mennesker kan lære meget af den her artikel, det handler bare om at holde tungen lige i munden og suge viden til sig. Jens har ordet her fra:

Næringsindholdet i et almindeligt æg

Et æg vejer ca. 60 gram og indeholder, bortset fra C-vitamin, alle essentielle næringsstoffer i mere eller mindre grad. Udover at være en god proteinkilde er æg også en god kilde til B12-vitamin og mineralet selen. Æg har også et fornuftigt indhold af de fedtopløselige vitaminer A, D og E, de vandopløselige v

itaminer riboflavin og niacin samt mineralerne fosfor, jern, zink og jod. Disse mikronæringsstoffer findes næsten udelukkende i blommen. Kolesterolindholdet i et almindeligt æg er på ca. 250 mg som også findes i blommen (1). En fuldstændig oversigt over næringsstofferne, fedtsyrerne og aminosyrerne i et æg kan findes i fødevaredatabanken.

Kolesterols fysiologiske funktioner

Kolesterol, som tilhører en gruppe af lipider (fedtstoffer) som kaldes steroider, har flere vigtige fysiologiske funktioner (4):

– Kolesterol indgår i cellemembranerne som omgiver kroppens forskellige celler. Kolesterols funktion er her at regulere styrken og sikre stabilitet.

– Kolesterol er udgangspunkt for dannelsen af galdesalte som har betydning for optagelsen af fedt.

– Ud fra kolesterol danner kroppen også køns- og binyrebarkhormoner (f.eks. testosteron, østrogen og kortisol) samt D-vitamin.

Kolesterol er altså livsnødvendigt, men det er ikke et essentielt næringsstof, idet kroppen selv er i stand til at danne det ud fra stoffet acetyl CoA (et molekyle som indgår i energistofskiftet). Dannelsen af kolesterol kan lade sig gøre i de fleste af kroppens celler, men langt størstedelen af produktionen finder sted i lever- og tarmceller. Dagligt danner kroppens celler ca. 1000 mg kolesterol, hvilket er 3-4 gange så meget som man får via en normal dansk kost. Kroppens egen dannelse af kolesterol reguleres effektivt, således at et højt indtag via kosten medfører, at cellernes produktion nedsættes og omvendt hvis indtaget gennem kosten er lavt. Nogle personers kolesteroltal reagerer dog betydeligt på indtag af kolesterol, hvorfor disse bør være opmærksomme på deres indtag af kolesterol gennem kosten (3).

Optagelsen og metabolismen af kolesterol

Kolesterol og andre lipider opløses dårligt i vand, og da kroppen består af ca. 60 % vand er det nødvendigt at finde en løsning på dette problem for at transportere disse stoffer effektivt rundt til cellerne. Derfor transporteres kolesterol og andre fedtstoffer i vandopløselige partikler kaldet lipoproteiner, og der findes forskellige typer lipoproteiner:

– VLDL (Very Low Density Lipoprotein)

– IDL (Intermediate Density Lipoprotein)

– LDL (Low Density Lipoprotein)

– HDL (High Density Lipoprotein)

I gennemsnit optager vi 40 – 50 % af det kolesterol, vi får gennem kosten, og en høj indtagelse af kolesterol gennem kosten nedsætter mængden som optages (jo mere man indtager, desto mere udskilles via fäces). Selve optagelsen sker i tyndtarmen, hvor kolesterol bindes sammen med en fedtsyre, så der dannes en kolesterolester. Disse pakkes, sammen med triglycerider, ind i partikler kaldet chylomikroner som føres via lymfen til blodet. På vej rundt i kroppen, spaltes noget af chylomikronernes indhold af triglycerider fra. Dette sker især i fedt- og muskelvæv som så enten lagrer eller forbrænder fedtsyrerne. Chylomikronerne med deres resterende fedtindhold returnerer til leveren, hvor de optages.

I leveren dannes VLDL-partikler som transporterer de samme stoffer som chylomikronerne. VLDL-partiklernes opgave er at transportere lipider rundt til kroppens celler, og i takt med at VLDL-partiklerne passerer muskel- og fedtvæv fraspaltes mere og mere triglycerid. Dette medfører, at VLDL-partiklerne bliver mindre og omdannes til IDL-partikler. Ca. 50 % af IDL-partiklerne optages i leveren, mens resten fortsætter rundt i blodet og afleverer yderligere triglycerider til vævene. På denne måde omdannes de sidste 50 % af IDL-partiklerne til LDL-partikler. LDL-partiklernes opgave er at levere kolesterol til de celler som f.eks. skal bruge det til dannelsen af hormoner eller D-vitamin. Leveren kan både optage LDL- og IDL-partikler, men har dog nemmest ved at optage IDL, hvorfor LDL-partiklerne flyder rundt i blodet i meget længere tid end IDL.

Er der for mange LDL-partikler i blodet til at leveren kan nå at optage dem, kan de blive nedbrudt, hvorved deres indhold af kolesterol frigives til blodet. Dette kan medføre kolesterolaflejringer i blodkarrene og senere blodpropper. LDL kaldes af denne grund ”det lede kolesterol”.

HDL dannes i leveren og i tarmen og er mindre end de andre lipoproteiner og har et lavt indhold af kolesterolestere. Dets funktion er at opsamle overskydende kolesterol fra blodet og transportere det tilbage til leveren, hvorfor HDL også betegnes ”det herlige kolesterol” (4, 5).

HDL og LDL er altså to forskellige partikler som har til opgave at transportere kolesterol rundt i kroppen. HDL og LDL findes ikke i fødevarer, men blodets indhold af disse partikler påvirkes af kosten fedtsammensætning. Mættet fedt menes at øge kolesterolindholdet i levercellerne, hvilket nedsætter leverens evne til at optage LDL som så igen medfører, at LDL-kolesterolniveauet i blodet stiger. De flerumættede marine fedtsyrer (dvs. fedt fra fisk) har derimod den modsatte effekt (5).

Kolesteroltallet?

Når man taler om kolesteroltallet, er der ikke blot tale om blodets totale indhold af kolesterol (total kolesterol), men også om indholdet af LDL- og HDL-kolesterol. Vi så før, at det herlige HDL-kolesterol fjerner kolesterol fra blodet, mens det lede LDL øger risikoen for blodpropper, og Hjerteforeningen har følgende anbefalinger for raske personer (2):

Samlet kolesterol på 5,0 mmol / liter

HDL-kolesterol over 1,0 mmol / liter

LDL-kolesterol under 3,0 mmol / liter

Det er altså godt at have et højt indhold af HDL og et lavt indhold af LDL i blodet.

Hvad siger forskningen?

Man ved, at indtaget af kolesterol påvirker kolesteroltallet (total kolesterol og LDL-kolesterol) i langt mindre grad end indtaget af fedt (6) og der ses en klar tendens i de store videnskabelige studier.

Et studie, som undersøgte sammenhængen mellem indtagelsen af æg og hjerte-karsygdom omfattende 9734 personer mellem 25 og 74 år fandt, at indtagelse af mere end 6 æg ugentligt ikke øgede risikoen for hjerte-karsygdom og død. Dog øgede det risikoen hos diabetikere (7).

I et omfattende Japansk studie fandt man, at indtagelse af æg næsten dagligt ikke øger risikoen for hjerte-karsygdomme (9) og et tredje stort studie af midaldrende mænd og kvinder fandt heller ingen sammenhæng mellem indtagelsen af æg og udviklingen af hjerte-karsygdomme. Dette studie er udført at nogle af verdens førende ernæringsforskere og viser, at indtag af op til 7 ugentlige æg ikke er skadeligt (8).

Konklusion – Du kan roligt spise æg

Vi har set, at kolesterol er et livsnødvendigt stof, som kroppen dog selv er i stand til at danne. Det bruges bl.a. til dannelse af hormoner og transporteres rundt i blodet vha. lipoproteinpartikler. Et æg indeholder ca. 250 mg kolesterol og er en næringsrig fødevare og især en god kilde til protein, B12-vitamin og selen, men også andre mikronæringsstoffer. Disse mikronæringsstoffer findes især i blommen.

Normalt tilpasses kroppens egen kolesteroldannelse meget effektivt efter indtagelsen gennem kosten, og indtaget af mættet fedt er langt værre for blodets indhold af kolesterol end selve indtaget af kolesterol. Er man sund og rask og ikke har diabetes eller forhøjet kolesteroltal, kan man uden bekymringer spise et æg om dagen. Æg kan altså sagtens være en del af en sund livsstil og selvom blommen indeholder meget kolesterol, skal man ikke undgå den, da den jo er rig på essentielle næringsstoffer.

Referencer:

(1) Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet: Fødevaredatabanken version 7.01, æg, hele, rå: http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=0340

(2) Hjerteforeningen, Kend dit kolesteroltal: http://www.hjerteforeningen.dk/alt_om_hjertet/kolesterol/kend_dit_kolesteroltal/

(3) J. Alexander m.fl: Nordic Nutrition Recommendations 2004, Nordic Council of Ministers, 2004.

(4) M. Lieberman & A. D. Marks: Mark’s basic medical biochemistry, 3. udgave, Lippincott Williams and Wilkins 2009.

(5) Jens Bremer: Biokemi og molekylærbiologi, 2. udgave, Nucleus, 2005.

(6) Harvard School of Public Health, The Nutrition Source, Eggs and Heart Disease: http://www.hsph.harvard.edu/nutritionsource/what-should-you-eat/eggs/index.html

(7) Qureshi, Al m.fl.: Regular egg consumption does not increase the risk for stroke and cardiovascular diseases, Med Sci Monit, 2007.

(8) Hu FB m.fl.: A prospective study of egg consumption and risk of cardiovascular disease in men and women, JAMA, 1999.

(9) Nakamyra Y m.fl.: Egg consumption, serum total cholesterol concentrations and coronary heart disease incidence: Japan Public Health Center-based prospective study, Br J Nutr, 2006.

Artiklen er skrevet af: Navn: Jens Lund – Uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed – Stud.scient i Biokemi på Københavns Universitet – Blogger videnskabeligt om kost, sundhed og kroppens biologi på Sund Science