Styrketræning og kost: Tricks til at spise mere!

“Jeg spiser og spiser, men bliver aldrig større” – Den sætning har jeg hørt mindst 100 gange på forskellige forums og i det virkelige liv..
Det kommer typisk som et chok for nybegyndere når de indser hvor meget mad de faktisk skal spise, for at vokse optimalt via deres styrketræning og kost..

Det er det som den her post handler om – Hvordan gør man det nemmere at få styr på kosten og spise nok det første stykke tid!
LÆS MERE HER!!

Jeg kan kun basere det ud fra min egne erfaringer, så det er hvad jeg har gjort!

Lad os først tage de problemer jeg rendte ind i og bagefter hvilke tricks jeg lærte:

1. Jeg havde ingen appetit om morgenen
2. Jeg var ikke særlig sulten i skolen
3. Jeg gad ikke lave mad når jeg kom hjem fra skole, hellere bare slappe af
4. Jeg havde ikke energi til at lave mad inden jeg skulle i seng

Her er så mine “tricks” ;)

1. Lige når jeg står op drikker jeg et glas vand eller juice. Det sætter maven lidt i gang og så er det nemmere at spise en god portion corn-flakes 20 minutter senere :) Juice er helt klart at foretrække, der er bare så langt op i køkkenet om morgenen..

2. De sidste mange måneder har jeg startet med at købe en halv liter mathilde kakaomælk omkring kl. 09. Det hjælper altid appetitten igang, men det er selvfølgelig lige en udgift på 200,- kr om måneden, men det overlever jeg nok :)
Udover det så fordeler jeg min madpakke ud over hele dagen, så er den nemmere at komme igennem..

3. Der har jeg ikke rigtig fundet på nogle tricks, det er egentlig bare min egen selvdiscplin, som skulle hjælpes lidt op i gear, det kan dog stadig være et problem nogle dage!!! :(

4. Problemet med ikke at have energi til at lave mad inden jeg går i seng, er kun de dage hvor jeg træner efter skole. Hvis jeg træner om aftenen er det ikke noget problem, fordi jeg drikker min PWO-shake så sent og så bliver jeg nødt til at have et måltid en time efter, ellers får jeg det ligefrem skidt!
Men de dage hvor jeg træner om eftermiddagen er der problemer!
Et dyrt trick kunne være at købe en spand kasseinproteinpulver, det er jo som skrevet før super godt inden sengetid, men det gider jeg personligt ikke at bruge penge på. Så det jeg gør er at jeg altid har noget nemt pålæg liggende, med masse proteiner. Det kunne feks være makrel eller andet fisk, som er nemt at smøre på 2 stykker rugbrød! Det handler bare om at kunne lave det hurtigt, så man kan slappe af igen :)

Håber i kunne bruge mine tricks! Jeg vil sætte pris på hvis i kom med jeres egne hårdt erfarede tips og tricks angående styrketræning og kost :D

Lasse