Kakaomælk og styrketræning ?!

“Kakaomælk er godt lige efter træning! Det er sundt og der er masse proteiner og kylhydrater i” Det har jeg efterhånden hørt rigtig mange gange rundt omkring.
Men er det nu også rigtigt? Er Kakaomælk godt efter styrketræning eller skal der andre ting ned?!

Lad os finde ud af det!

Kroppen har brug for en god kombination af kulhydrat og protein efter træning, for at opnå optimal muskelvækst.
I en Mathilde Kakaomælk er der pr. 100 gram:

3,5 gram protein
10 gram kulhydrat
0,5 gram fedt

 Det er da okay. En liter kakaomælk efter styrketræning og vi har indtaget:

35 gram protein
100 gram kulhydrat
5 gram fedt

Så Mathilde Kakaomælk kan godt bruges lige efter træning, men der er faktisk et problem ved kakaomælk.
Kroppen har brug for hurtige kulhydrater og proteiner efter træning. Altså næringsstoffer der skal optages hurtigt og ud i musklerne og arbejde. Proteinet i kakaomælk er 80% kasseinprotein og 20% valle. Kasseinprotein er langsomtoptageligt og f.eks. perfekt inden sengetid. Valleprotein er det hurtige protein, som vi skal bruge efter træning. Kulhydraterne i kakaomælk er det samme som bordsukker. Det er langt fra optimalt for kroppen i forholdet til bananer f.eks.

Så konklusionen er at kakaomælk ikke er specielt godt efter styrketræning. Det indeholder alt for meget af det forkerte protein og den forkerte slags kulhydrat.

I stedet for en liter kakaomælk vil jeg anbefale noget Whey Proteinpulver(Valleprotein). Kulhydraterne kan du få via hurtigtoptageligt maltodextrin. Læs meget mere om optimal kost efter træning.

Håber du fik noget ud af artiklen! Kommenter og spørg gerne..