Så er jeg klar med endnu et stjerne-interview her på Fitness Blog. Jeg har denne gang snakket med danmarksmesteren i Athletic Fitness i klassen –180 cm, Mohamad-Ali Aziz Ali. Jeg har snakket med Ali om hans liv, hans træning, hans succes til DM i Fitness og meget andet. Jeg synes personligt at Ali er en rigtig spændende person med en super imponerede fysik, og jeg er ret sikker på at du vil synes det samme efter at have læst interviewet..
Først tager vi lige lidt kolde facts om hovedpersonen:
Navn: Mohamad-Ali Aziz Ali (Kaldes blot Ali)
Alder: 24 år
Højde: 174-175 cm
Vægt: 88 kg
Fedtprocent: 7-8 bf%
Bopæl: 2500 Valby, oprindeligt fra Haderslev og de sidste 4-5 år Hobro/Århus.
Lad os komme igang..
Hej Ali, først og fremmest tak fordi du vil medvirke i et interview her på siden. Du har indtaget den danske fitness scene med raketfart og det bliver spændende at lære dig lidt bedre at kende.
Vil du ikke starte med at fortælle lidt om dig selv, og hvad du laver til dagligt?
Jamen jeg vil starte med at takke dig for alle de fine ord og denne gode præsentation.
Jeg er en ung fyr på 24 år, der fylder 25 her til sommer 2010. Jeg har boet her i Danmark siden 1990 sammen med min store familie. Min baggrund er irakisk, men selvfølgelig betegner jeg mig selv som dansker.
Jeg er næsten lige flyttet til København og er endt i Valby, hvor jeg også arbejder. Jeg er ansat i Fitness World som fitnessinstruktør, og arbejder hovedsageligt i begge fitnesscentre i Valby samt Emdrup og Husum. Jeg er også kickboxing- og bokseinstruktør og planen er at jeg vil til at undervise i andre hold såsom Quick Sjip.
Dagligdagen bruger jeg som sagt på arbejde, træning og så har jeg en passion for mad – især nu hvor min kæreste er vegetar – så jeg prøver mig ad med diverse proteinrige retter når hun er i mit selskab.
Du vandt DM i Athletic Fitness i 2009, i klassen -180 cm, som også var den klasse med flest deltagere. Hvordan føles det at vinde sådan en konkurrence?
Det føles ufatteligt lækkert, og jeg føler virkelig at min træning og viden om kost har båret frugt. Jeg stod der og følte mig så uovervindelig, da jeg fik at vide, at jeg kom i top-6. Jeg satsede efter en top-6 inden jeg kom på scenen, men alt andet end en top-3 placering ville have været en skuffelse, må jeg dog erkende. Det der gjorde det endnu mere fedt var at jeg stod i top-3 sammen med Benny og Nicklas, som var meget gode konkurrenter og jeg følte mig i godt selskab med dem på scenen – den dag i dag taler jeg stadigvæk med Nicklas.
Som vinder af DM i Athletic Fitness, gik du automatisk videre til det nordiske mesterskab i samme disciplin, hvordan var den oplevelse?
Det var helt klart en fed oplevelse, og jeg synes at DBFF gjorde det meget godt og hjalp os meget, især Kim Jensen og hans kone, Helle og formanden Walther.
Ang. konkurrencen, så var den slet ikke i samme kaliber som under DM. F.eks. så var vi inde på scenen en ad gangen og så kunne publikum ikke følge med hverken i tiden eller i hvad de andre havde fået af tid. Så det virkede meget amatøragtigt sammenlignet med DM. Men en fed oplevelse var det. Jeg fik en 4.plads ud af 6 atleter, og selvfølgelig mener jeg selv, at jeg fortjente en bedre plads, og blev da skuffet over min placering – men jeg klappede stadigvæk og ønskede vinderne tillykke. Har endda god kontakt med et par af dem der stillede op den dag i dag.
Hvornår startede du med at træne med vægte og hvorfor?
Jeg startede med at træne med vægte i november 1999 i Haderslev. Jeg var kun 14½ år gammel og mødte meget modstand både fra lægen og fra Bjarke, ejeren af Fitness centeret New Life, men jeg gav ikke op. Jeg tog min far med og sammen med Bjarke aftalte vi, at jeg skulle begynde stille og roligt. Jeg gik også til boksning og kickboxing dengang, så jeg havde ikke rettet fokus mod vægttræningen endnu. Jeg ville bare gerne være stor og stærk så jeg kunne ”tæske” dem der drillede og slog mig i skolen. Efterhånden som jeg fik større viden om protein, kreatin og kost, begyndte jeg så småt at vokse og hele tiden lærte jeg nye øvelser og træningsmetoder at kende. Styrken og massen kom stille og roligt og jeg endte med kun at træne med vægte og løbe i fritiden fra cirka 2002-2003. Min plan med træningen var på det tidspunkt, at jeg gerne ville arbejde som dørvagt. Det blev jeg i 2004 på Faklen i Haderslev. I 2005 flyttede jeg til Hobro hvor træningen fortsatte.
Sjovt nok så har jeg siden 2003-2004 sagt at jeg ville stille op næste år, men så kom der noget i vejen, såsom en rejse i en måned, en eksamen eller også gik det for meget op i fest og ballade. I 2008 skete det at min bror og jeg blev opfordret til, at stille op til Mr. Fitness af Tobias Engberg (Vinder af Mr. Fitness) fra Fitness World Århus N. Vi gik på diæt og begyndte at gå til dans/akrobatik for at lave noget vildt til den frie runde. Indtil vi blev ringet op ca 3 uger inden konkurrencen, oktober 2008, hvor konkurrencen var blevet aflyst og forbundet opløst. Vi blev derfor opfordret til at stille op til DBFF’s DM 2009 – jeg tog det til mig og stillede op. Uden min viden og erfaring fra tidligere diæt, samt stor hjælp fra Kasper Leth Graugaard – havde jeg aldrig kunnet klare guld-placeringen til DM.
Det er sgu imponerende Ali.
Hvad tror du har været udslagsgivende for dine flotte resultater?
Jeg tror helt klart at støtten fra min familie, og især min bror Mohammed Baker, BK, har spillet en stor rolle. Min far har også altid støttet op omkring min træning og motiveret mig som mentor.
Jeg vil bestemt også mene at genetikken spiller en væsentlig rolle, men det skal også siges, at musklernes kvalitet bliver forbedret med årene, dvs. at de første 4-5 år jeg har trænet, har ikke været spild, selvom jeg ikke har fået optimal muskelmasse ud af det, men det har helt klart været til min fordel.
Hvilken indflydelse har din fysik på din hverdag? Får du mange kommentarer osv.?
He he, jeg får konstant kommentarer. Er lige vendt tilbage fra Beijing og folk var ellevilde med min form – de ville tage billeder med mig hele tiden og i centeret ville medarbejderne have mig til at smide trøjen for at få billeder med mig. Jeg var virkelig stjerne for en uge – griner.
Her i Danmark prøver jeg så småt at ”skjule” min størrelse ved at tage langærmede trøjer på og i sær på arbejde – men det hjælper ikke, de kommer stadig med kommentarer som f.eks. ”sikke store arme du har” eller ”du er jo over en meter bred over skulderene eller noget lign”. Jeg hører også meget for Squat-butt he he.
Det er selvfølgelig også rart at høre det, men jeg har vist efterhånden fået nok – jeg smiler bare og griner når jeg hører det :-)
Hvad med det modsatte køn? Kan man score piger med en DM-i-Fitness form?
He he jeg kan ikke lide at føre mig frem på mine arme, men bruger det som Gud har skænket mennesket – Talegaven. Mig og min kæreste faldt for hinanden pga. flere ting – vi faldt i snak og havde mange ting tilfælles. Hun kunne godt se, at jeg trænede, men det var ikke noget jeg vægtede under samtalen. Altså kroppen er da et plus, men det er ikke altafgørende.
Kroppen giver selvtillid uden lige, det erkender jeg og man får en meget dejlig fornemmelse over at se sig selv i spejlet. Faktisk så bliver man mere eller mindre en narcissist af at træne med vægte hvis jeg selv skal sige det he he.
Det er interessant netop det der med selvtilliden. Det er måske netop det som giver mere i hverdagen end selve størrelsen på dine muskler.
Hvor meget fylder træning i din hverdag og hvor fanatisk er du mht. til kost, søvn osv.?
Jeg gør mit bedste for at få ca. 7 timers søvn dagligt, og så træner jeg ca 5 gange om ugen. Jeg gør derudover mit bedste for at få mindst 4 proteinrige retter dagligt – helst hjemmelavet mad. Morgenmaden behøver ikke at indeholde så meget protein, da energiindtaget bliver forbrændt uanset hvad. Jeg skyder efter ca. 200g protein dagligt og ellers så prøver jeg at få så lidt fedt som muligt – dog ca 80g dagligt. Det eneste proteinpulver jeg får er valleprotein lige efter træning og nogle gange noget kasein proteinpulver inden sengetid.
Så har jeg sådan en mani med kakao, 1 liter om dagen holder lægen væk he he.
Lige pt. ligger jeg på ca. 4-5000 Kcal om dagen, da jeg er meget i bevægelse i løbet af dagen. Skal jo gerne være klar til næste DM hvor jeg skal stille op i Classic Bodybuilding – forhåbentligt i mit livs bedste form – ca. 4 kg tungere end til DM 2009 og ca 1% lavere i fedtprocent.
Det lyder sgu spændende med Classic Bodybuilding i 2010 – det skal nok blive godt. Kan du komme lidt mere ind på hvad du spiser i løbet af en dag, måske i forhold til hvordan din hverdag ser ud?
Tit og ofte tager står jeg op kl. 05.10-05.20 for at tage på arbejde fra 05.45 til ca. kl. 14-15 ved Fitness World – Andre dage er det ved otte tiden da jeg er freelancetolk og tolker ofte imellem kl 9 og 14-15. og disse dage arbejder jeg typisk ved Fitness World fra ca 15-16 til 22. Jeg bestræber meget på at få ca 7 timers søvn hver nat – da det bare virker for mig. Den tid jeg har til overs bruger jeg på at være sammen med min kæreste, andre vil kalde hende for kone, men nok om det :-) og selvfølgelig på familie og venner. Jeg er meget social og kan ikke få en dag til at gå uden at jeg er sammen med andre.
Nattelivet siger mig ikke det store og har kun være ude 2 gange i år indtil nu, slutningen af april.
Rent kostmæssigt, så starter jeg dagen med fromage frais 0,5% og et æble samt en lille banan, æble, lidt havregryn og en smule cornflakes lige for knas’ens skyld og når jeg har det tilføjer jeg også ca. 10g Udo’s Choice. Andre dage får jeg havregryn med en smule cornflakes i stedet og i stedet for olie får jeg 1000mg fiskeolie kapsler.
Hver morgen får jeg 1 d-vitamin, 1 omnimin, 1 c-vitamin, 1 zink. Under konkurrence supplerer jeg med 2 stk c-vitamin morgen/aften og 1 omnimin og magnesium ved sengetid.
Som regel spiser jeg ca. hver 2,5 time og som tommelfinger regel har jeg det med at få 30-50g protein hvert 3. time.
På arbejde spiser jeg noget mad jeg har lavet, oftest med tun eller kylling, hvor jeg har en del grønsager i tomat og flødesauce (creme fine 7%) og så enten pasta eller is til. Så har jeg til ca. 3-4 måltider. Løber jeg tør for mad eller får jeg ikke nået at lave mad og har for lidt, så kan et frysemåltid fra Findus godt klare jobbet – Bemærk det skal være kylling i karry, som kun indeholder 8g fedt, 24g protein og 65g kulhydrater.
Så er min kæreste jo vegetar, dog spiser hun fisk (gudskelov) så jeg får meget fisk da det tit og ofte er mig der står for madlavningen – nyder jo at lave mad.
I løbet af dagen har en pose tørristede peanuts i lommen, som regel får jeg spist en halv pakke (ca 75g) og derfra får jeg bl.a. det sunde fedt og endnu et plus er at de indeholder ca 24%protein. Og ved ikke om jeg tidligere har nævnt det, men en liter kakao om dagen er da ikke så slemt. Jeg skal jo gerne nyde at jeg ikke er på diæt. Nå ja, så er jeg næsten altid i nærheden af nogle kiks – enten digestive eller mariekiks.
Lige pt. får jeg det der svarer til ca. 4600 – 4800 kcal pr dag. Noget der ligner ca 225-250g protein og ca 80-90g fedt og resten kulhydrater.
Interessant! Hvordan træner du helt præcist – hvad virker for dig?
Jeg træner oftest efter arbejde hvis jeg har en åbnevagt, og har jeg en eftermiddagsvagt, så træner jeg lige lidt inden. Bruger aldrig mere end en time da alt andet er over kill – medmindre jeg er på diæt eller er i gang med at forberede mig til konkurrence. Der bruger jeg en lille time på træningen med vægte, efterfulgt af cardio som jo også tager tid.
De dage hvor jeg har en åben-lukkevagt (weekenden) træner jeg efter arbejde – det kan godt være lidt hårdt efter 8-9 timers arbejde, men sådan er livet.
Jeg træner 5 gange om ugen, hvor jeg har indelt kroppen op i 4 dele, og den sidste dag bruger jeg på at træne mine svagheder, som lige pt. er bredden over skuldre/øvre ryg (rear delt, trapetzius, romboid og en smule latissimus dorsi) og dybden på maven – har opnået meget gode resultater med dette. Oftest satser jeg på 3 sæt og max 10 reps. Og løfter tungere og tungere fra hvert sæt til anden.
Dagene er delt op med ryg/mave, bryst/biceps, pause, ben/læg, ryg/mave, skulder/triceps, pause = 7 dage. Har en tommelfinger regel med at have MAX 10 øvelser pr træningspas, men tit og ofte er det ca. 8 øvelser og så mange flerledsøvelser som muligt.
Her på det sidste er jeg gået over til 6-6-6-4 reps lige for at ændre lidt i mit program inden jeg går på diæt engang midt maj.
Jeg ved ikke om jeg kan tillade mig at være mere specifik hvad mit træningsprogram angår, da jeg vejleder en atlet til DM i AF -180 og bruger mange af de teknikker som jeg selv bruger. En ting som jeg med sikkerhed kan sige til folk, om hvad der har virket for mig er:
Et program som jeg har lavet til mig selv, da ingen andre kender min krop bedre end mig – så folkens, piger og drenge, få lagt et program hvis I ikke har så meget styr på træningen, lige til at komme i gang på. Og der efter søg skal i søge info og viden om træningen og afprøv flere teorier. Det som virker bedst for mig, behøver ikke at virke bedst for dig. Prøv jer frem, i har hele livet til at finde ud af det. Og så husk ikke at undervurderer kostens betydning.
Hvor er du om 10 år? Trænings-, familie og arbejdsmæssigt?
Om 10 år arbejder inden for træning og kost. Så har jeg en dejlig lille familie og jeg er i hvert fald ikke stoppet med at træne, men måske færdig med at konkurrere – men man ved jo aldrig :-)
Hvis du på maksimum 8 linjer skulle fortælle læserne her på Fitness Blog, hvordan de opnår samme form som dig, hvad ville du så skrive?
Få styr på træningen, kosten og søvnen. Lad dig ikke narre af alle de genveje du kan tage for at få masse – du mister det igen hvis du ikke har styr på træningen, kosten og søvnen. Undervurder ikke kosten – den fylder ca. 70-80% hvis du spørger mig.
Begræns byturene og alkoholindtaget – og lav mad hjemme så ofte du kan. Søg info omkring biologien bag musklerne, træning og protein. Så kan man altid lære noget nyt – dog skal du være kritisk.
Et godt alternativ til dem der allerede har styr på disse ting, prøv evt. med en personligtræner i en time eller to – alternativet er at snakke med sådan en som mig og se hvor man er gået i stå.
Spis sundt, træn hårdt og få din søvn. Dog er det vigtigste for at opnå noget som helst viljestyrke – er der en vilje er der en vej.
Tak for interviewet Lasse, og vi tales ved efter DM 2010 ;o)
Lasse: Selv tak Ali, det har været en fornøjelse. Jeg er sikker på at der er rigtig mange læsere som kan lære en masse af dig. Ikke bare hvordan man kommer i samme form, men også hvilke resultater man kan opnå, så længe viljen er der. Jeg er fortsat meget imponeret og du virker samtidig som en rigtig sympatisk gut.
Held og lykke til DM 2010, vi holder øje med dig!
Hustk: har du en kommentar eller et spørgsmål til Ali, så er du meget velkommen til at smide den i kommentarboksen herunder artiklen.
23 kommentarer til “Interview med danmarksmesteren i Athletic Fitness, Mohamad-Ali Aziz Ali!!”
Daniel
Så er der dem der har mødt ham RL, og enda trænet med ham!!! ahahha
Daniel
og fuck han ser awesome ud!
Søren U.
Nice interview. Det er sgu fedt at læse lidt om hvordan de “professionelle” går til den.
Mark
noogeet vier rippet jo! :P
Fed artikel og kanon holdning med, at man skal prøve sig frem til hvad der virker bedst for en selv.
John
Hvad mener han med “Jeg ved ikke om jeg kan tillade mig at være mere specifik hvad mit træningsprogram angår, da jeg vejleder en atlet til DM i AF -180 og bruger mange af de teknikker som jeg selv bruger.”?
Lasse Kjær
John: Jeg tror han mener at han helst ikke vil gå i detaljer, da han gerne vil undgå at konkurrenter til hans atlet ser træningsprogrammet. Det er i hvert fald sådan jeg opfattede det.
Lasse
Frederik Bielefeldt
Hey Lasse
Hvad er fordelen ved de forskellige vitamin piller han tager, og hva gør hver enkelt pille?
Hilsen Frederik
Lasse Kjær
Hej Frederik.
Det synes jeg Ali selv skal svare paa. Han tager selvfoelgelig de forskellige vitamintilskud for at vaere sikker paa at daekke hans krops behov, men hvorfor han baede spiser omnimin og vitamin-c tilskud, paa samme tidspunkt af dagen, ved jeg ikke.
Beklager skriften, men har ikke mulighed for at komme til et dansk tastatur de her dage.
Lasse
René
Genialt Lasse! Rigtig interessante spørgsmål, som du stiller! :)
Det er rigtig fedt med interviews.
Lasse Kjær
Rene: Mange tak, godt du synes om interviewet! Det er super at vide du kan bruge det til noget.
M. Ali Aziz Ali
Hej med Jer alle og tak for de fine ord.
John:
Det jeg specifikt mener er at jeg ikke kan komme med alle de ting jeg bruger – ikke specifikt, netop bl.a. pga det som lasse siger og fordi ham jeg vejleder har givet noget for at blive vejledt – så kan ikke sidde og give alle guldkornene væk. Jeg kan give en del, som jeg allerede har gjort, dog gemmer jeg det bedste ;o)
Frederik:
Jeg tager Omnimin og c-vitamin morgenen sammen. Grunden til at jeg tager omnimin er at det er et af de bedste vitamintilskud man kan få på det danske marked – og da nogle af vitaminerne bl.a. k-vitamin er fedtopløseligt, så spiser jeg det enten med Udo’s choice eller fiskeolie ommorgenen. C-vitamin er essentiel for immunforsvaret og der er ikke så meget c-vitamin i omnimin. Magnesium og IKKE MAGNESIA, tager jeg simpelt fordi kroppen bruger magnesium til mange processer i kroppen og nu hvor jeg træner så meget som jeg gør, har min krop brug for mere end gennemsnittet. Zink er godt for huden og er også med i flere processer i kroppen.
Håber det var svar nok.
Mvh M. Ali Aziz Ali
Anders
M. Ali Aziz Ali – er det virkelig nok for dig, at hver enkelt muskelgruppe kun bliver ramt en gang om ugen, eller har jeg misforstået noget med dit program? :)
Andreas Lolk
Man kan kun tage hatten af for personer, der har en sådan fysik. Det er utrolig flot klaret.
Til m. Ali Aziz Ali:
Jeg kunne godt tænke mig, at du uddybede det her:
“…, men det skal også siges, at musklernes kvalitet bliver forbedret med årene, dvs. at de første 4-5 år jeg har trænet, har ikke været spild, selvom jeg ikke har fået optimal muskelmasse ud af det, men det har helt klart været til min fordel.”
Daniel
Hvornår kommer der nogle nye artikler ? jeg synes der er meget stille herinde på bloggen fortiden!!
ChristianG
Hej Daniel, Lasse rejser i tiden rundt og har derfor ikke tid til at skrive nogle nye artikler, men han vender tilbage til Danmark inden længe og så skal der nok komme nye artikler. Jeg er ved at skrive på næste udgave af KOTOK og jeg ved at Lasse har nogle emner i ærmet han vil skrive om, hvilke kan jeg dog ikke afsløre. (:
Daniel
Nice1 ;)
Momo
Hej Ali, kan du lidt fortælle om din cardio. Fx, hvor manga gange (min) om ugen og om du kombinerer med styrketræning.
på forhånd tak
Mvh
Momo
Li
Jeg vil så gerne se hans trænnings program :D
vildt, at han begyndte allerede træne, da han var 14år.
Nikolaj Kongerslev
Ingen tvivl om at Ali har en flot fysik, og så er det rart at der bliver set op til en “mere normal” muskelopbygning end de store anabol freaks som mange unge i træningscenteret af en eller anden mærkelig grund gerne vil ligne.
Med vilje kommer du langt, og ingen tvivl om at Ali besidder en kæmpe vilje til at nå sine mål.
God artikel.
M. Ali
Hej Folkens,
Undskyld mit lange fravær – men det har været pga mit ophold i Frankrig som Sports Coach.
Jeg er 4 weeks out – til Loaded Cup 2012, Ringsted, 7. april. Jeg vil vende tilbage med endnu et interview omkring mine forberedelser til Loaded Cup i Classic Bodybuilding -180cm :)
Mange tak for jeres fine ord!
Hold Jer muntre og masser af solskin på jeres vej –
Ali
Mohamad
Hej Ali
Kan læse i teksten at du er vejleder.
Kunne man evt. få et nummer eller e-mail adresse til dig, således at man kunne aftale en konsultation hos dig.
Vil godt have lavet et trænings og kost program.
På forhånd tak
Mohamad
M. Ali
Hejsa
Min email adr er azizi__(a)hotmail.com.
Ellers facebook Mouhamad A. Ali :-)
Peace out
Mohamad
Jeg har sendt dig en mail. Venligst responderer så jeg ved at du har modtaget det :)
ellers har du min e-mail adresse her:
mohamad.h(a)live.dk