Interview med 4 x Mr. Fitness, Henning Kristensen

Interview med Henning Kristensen

I Oktober måned var jeg en tur i Århus for at møde den meget succesfulde fitnessmand Henning Kristensen. Henning Kristensen er ensbetydende med en naturlig og meget imponerende fysik. En fysik som har givet ham 1. pladser i diverse fitness konkurrencer herhjemme, men også i udlandet.
Vi snakkede selvfølgelig en masse om hård træning og den naturlige livsstil som vi begge er tilhængere af. Se hvad der kom ud af samtalen i et meget spændende og inspirerende interview.

Læs med!

Først lidt kolde facts om dagens hovedperson:

Navn: Henning Kristensen.
Alder: 44 år i skrivende stund.
Højde: 178 cm.
Vægt: 95-97 off season og 87-89 på scenen.


Henning, vil du starte med at fortælle lidt om dig selv og give os en ide om hvad du får din hverdag til at gå med?

Jeg har en stilling som Senior Project Manager i et stort udviklingsprojekt hvor vi udvikler lofthejs systemer til hospitaler og institutioner, derudover har jeg mit eget firma www.bestrong.dk og online personlige trænings portal www.pwt.dk hvor jeg udøver personlig træning online på en lang række klienter. Mange aftener har jeg klienter til face to face coaching samtaler, hvor de feks. kan købe et 12 ugers forvandlings forløb, hvilket jeg har rigtig stor succes med, og succesen måler jeg her i mine klienters resultater: Resultater i form af livsstils omlægning, sunde tilvalg, få det at træne hårdt til at være en del af hverdagen, og mærke det overskud det bidrager mentalt såvel som psykisk.

Der er som altid mange ting som optager mig:

1. Min certificering som Systemisk Coach, som jeg vil anvende primært i min coaching af klinter som ønsker at forandre deres fysik, selvtillid og selvværd.

2. Få min forretning BESTRONG til at vokse, men på et æstetisk sundt grundlag hvor mine besøgende og kunder får en super god service og kompetent viden og engagemet. Herunder opbygge et stærkt, målrettet engageret BESTRONG team, af seriøse atleter/personer som vil være ambassadører for BESTRONG filosofien. De får mulighed for at at skrive indlæg på bestrong.dk, delagtiggøre andre i deres træning og kost, de får 10-15% rabat på alle BESTRONG produkter og ikke mindst muligheden for at deltage i boot camps. Det første BESTRONG team boot camp afholder vi den 19-21 februar i Lalandia, hvor vi skal have teori, workshops, træne sammen samt en lørdag aften hvor det sociale kommer i højsædet. Er du 100% naturlig og mener du kan leve op til kriterierne som du kan læse her, så skriv endelig til mig.

Henning Kristensen 3. Udvide forretningen med større udvalg af
BE STRONG – BE NATURAL fitness tøj.
Her kan jeg godt løfte sløret for en hel ny BESTRONG collektion 2010 som jeg selv har designet.

4. De bøger som jeg arbejder på, herunder kan jeg nævne BESTRONG foods, som er en kogebog for fitness folket, samt mere specielle historier fra det virkelige liv om en af mine klienter som har været hele møllem igennem med drugs og hvad der følger med de valg han tog, så som masser af kriminalitet, fængsel osv. Og ikke mindst hvordan han nu har konverteret til BESTRONG filosofien. Om de kommer ud som e-books og/eller hard copy, er endnu ikke besluttet.

Hvor længe har du trænet og hvad fik dig i gang med vægtræningen, fremfor andre sportsgrene?

Min første sport var fodbold og det var jeg faktisk rigtig god til, men da jeg blev 12-13 år blev knallerter og fart meget mere spændende, så der begyndte min karriere som Moto Cross kører, hvilket var MIT liv fra jeg var ca. 14 år til jeg var 19 år, og det var jeg faktisk også ret god til. Jeg havde måske ikke de bedste muligheder og den største backup hjemme fra, men til gengæld blev jeg ikke en spoleret knægt som fik alle de motorcykler af min far som jeg havde brug for, eller en far som kørte mig til race og skruede for mig, nej jeg tjente selv alle pengene, skruede selv, arrangerede selv det hele, og fik kørelejlighed indtil jeg selv fik bil.

Det var jo sådan set ikke et svar på spørgsmålet, men mere lidt historie som skulle underbygge svaret, som kommer her:

Efter min karriere med Moto Cross med bedste placering som nr. 3 til DM, droppede jeg motorcyklen og dyrkede faktisk ikke rigtigt nogen sport de næste par år blandt andet på grund af ophold i Canada og masser af fest og ballade. Årene med Moto Cross havde sat sine spor, bla. i form af mange kiopraktorbesøg, så da jeg var ca. 26 spurgte jeg min kiropraktor til råds om det ikke var en god ide at få styrket ryggen i et motionscenter når fodbold sæsonen var slut.
Så årsagen til at jeg valgte styrketræning, fitness, bodybuilding eller hvad vi nu vil kalde det var for at styrke min ryg som jeg havde baldret ved Moto Cross…. nej gu var det da ej, men det var måske den forklaring jeg kom med når jeg blev spurgt og det var det måske også lidt. Nej det var da fordi jeg ville være stor og stærk og score nogle lækre piger. :-)

Jeg ved du har haft stor succes i diverse Mr. Fitness konkurrencer, kan du fortælle lidt om de forskellige konkurrencer du har deltaget i?

1996: Nr. 3 Mr. Fitness – optagelse fra TV2 kan kan du se her.
1997: Nr. 1 Mr. Fitness
1998: Nr. 1 Mr. Fitness
2000: Nr. 1 Mr. Fitness
2001: Nr. 5 Fitness universe
2001: Nr. 2 WM Fitness
2002: Nr. 1 WM Fitness, plus overall vinder
2003: HECTOR i TV3 gladiatorerne – Klip fra TV3 action show kan du se her.
2003: Prof licess i WFF (Wold fitness Fedration)
2003: Nr. 3 WM i Fitness
2006: Nr. 1 Mr. Fitness – Video fra træning og generalprøve af den frie rutine kan du se her.
2008: Prof licens i WNBF (World Natural Bodybuildig Federation)
2008: Nr. 10 World Championship WNBF heavy weight class – Video fra øvelser i den frie posering kan du se her.
Se billeder fra New York 2008 her.

Henning til Mr. Fitness
Henning Kristensen i aktion ved en Mr. Fitness konkurrence.

HECTOR på TV3
HECTOR i tv-programmet Gladiatorerne som blev sendt på tv3.

Miss og Mr. fitness var min start på det hele, og stadig efter min mening den ultimative konkurrence, hvor du ikke kun skal være skruet fantastisk godt sammen, men du skal være mere end det: du skal have mod, have evner til at lave et show hvor du viser nogle momenter og korordination, du skal igennem en forhindringsbane og dermed bevise du kan bruge din fysik til noget. Jeg mener også at det var og måske stadig er den meste prestigefyldte/anerkendte  krop og fysik konkurrence herhjemme. Det er den eneste som har har kunne trække landsdækkende TV til sig, fordi den var intens, der skete noget, det tog et par timer og så var det ovre.

Saryn Muldrow inspirerede mig til at deltage i Mr. fitness konkurrencen efter jeg havde set hende på TV en dag. Wauu tænkte jeg, hvis der kommer en lignede konkurrence for mænd, så er jeg klar. Fordi jeg kunne se at her var det ikke som i Bodybuilding som i de fleste forbund er så hamrende fyldt med doping og hele showet lever på en løgn efter min mening. Nej fitness konkurrence handlede ikke om størrelse men om en sund muskløs, velproportioneret funktionel fysik og noget god underholding.

Så da Mr. fitness som blev annonceret i Energia, som dengang hed Workout & Fitness, meldte jeg mig til og fandt en aerobic instruktør i det lokale fitnesscenter: Silkeborg fitness som kunne hjælpe mig med at skrue et 60 sekunders show sammen. Det var ikke særlig fantastisk, og min erfaring som Moto Cross kører og fodbold spiller kunne jeg ikke lige bruge her, men hoppede da lidt rundt til Bruce Springsteen – Dancing in the Dark, for han var jo min mand. :-)

Efter at have vundet Mr. fitness 4 gange og sat streg under hvem der ER Mr. fitness, måtte jeg finde nye udfordringer: Senest deltog jeg i WNBF World Natural Bodybuilding Federation, som virkelig tager det med doping alvorligt. Her bliver alle atleter ikke kun doping testet, nej alle kommer i løgndetektor, så her konkurrerer alle på lige vilkår. Det er fanme seriøs doping politik.

Hvilke træningsteorier, principper og programmer benytter du? Hvad har du haft størst succes med?

Jeg tror på at man ikke skal gøre det med træning til en større videnskab, men komme afsted og gi fuld gas hver gang. Total udmattelse i hvert eneste sæt er nøgleordet for at stimulere musklerne og nervesystemet til vækst. Hvis du løfte en vægt 8 gange og bliver ved med det, hvorfor skulle dine muskler så respondere på det?
Så tror jeg også på at at restitution er vigtigt, det er ikke når vi træner vi bliver store og stærke, det er når vi sover og slapper af. Så 7,5 – 8,5 timers søvn hvor du lige inden du hopper i drømmeland, tager en proteinshake bestående af 20-40 gram og 10 gram essentielt fedtsyre-olie blandet op i skummetmælk, så har du gjort restitutions betingelserne optimale for din krop.
Jeg træner tungt, jeg træner nogle gange over i nærheden af kategorien styrkeløft, fordi jeg her virkelig kan kommer ud hvor det gør ondt og hvor mine muskler og mit nervesystem rigtig bliver presset til det absolutte yderste. Så Squat, Dødløft og Bænkpres er som regel altid med i mit træningsprogram.

Et typisk split kunne se ud som følger:

Dag 1: Bryst, skulder for og triceps.
Dag 2 Ryg, Skulder bag og biceps.
Dag 3: Restitution.
Dag 4: Ben og mave.
Dag 5 Restitution.
Dag 6 Forfra.

Så har jeg nogle tommelfinger regler:

Totaludmattelse er essentiel for at du stimulerer dine muskler til vækst – presser du dig ikke til det yderste får du ingen belønning i form af øget styrke og muskelmasse

Max 20 sæt per træningspas, kan du træne flere, træner du ikke hårdt nok.

Max 60 min. styrketræning, igen træner du længere er intensiteten ikke høj nok.

Max 3 dage styrketræning i streg, kan du træne 4 dage i stræk træner du igen ikke hårdt nok de andre dage.

Er du øm i en muskel fra sidste tæringspas, så vent en dag mere med at træne den.

Er du ikke øm dagen efter, eller dagen efter igen, så har du ikke trænet hårdt nok, eller skal du ændre dit program.


Hvordan ser din kost ud? Nogle tips og tricks du vil af med?

Jeg har ingen hemmelige tricks som jeg ikke vil af med, så ja jeg vil meget gerne dele alt hvad jeg ved og tror på med Jer. At få det hele med her er umuligt, men jeg vil forsøge at beskrive lidt om hvordan jeg gør for tiden og har gjort meget længe.

Igen mener jeg det er absolut vigtigst ikke at gøre det til en videnskab og diskutere om den ene grønsag eller den ene slags kød er bedst eller for den sags skyld hvilken slags protein pulver der er bedst.
Det handler om at spise “rigtigt” og blive ved med det, og de sidste detaljer, eller de sidste 5-10%  er ikke afgørende, det er om du gør det og om du er vedholden. At udvikle en flot fysik tager tid, lang tid, så det kræver enorm tålmodighed, så derfor er vedholdenhed nøgleordet, og ikke om du spiser gulerødder eller broccoli. JUST DO IT.
Det som også er meget vigtigt efter min mening er at du gør det let for dig selv, og at du finder metoder til at tilberede, medbringe, købe, spise, indtage mad som passer ind i din hverdag, ellers bliver det kun en kort periode du får det gennemført, og så forbliver dit mål kun en drøm.

Min hverdags kostplan ser nogenlunde sådan ud, og det gør den næsten altid:

Morgenmad: Mysli eller havregryn med BESTRONG whey chokolade og skummet mælk, 2 Ominmin vitamin tabs.

Formiddag: 40g BESTRONG whey chokolade med 5-10 g OMEGA 369, evt. et æble til.

Middag: hvad buffeten tilbyder på jobbet af magert kød, fisk, fugl og grønsager og evt. et stykke brød.

Eftermiddag: 40g BESTRONG whey chokolade 5-10 g OMEGA 369, evt. et æble til.

Inden træning: 50g BESTRONG recover & gain og BESTRONG creatine power blandet i vand.

Efter træning: 100g BESTRONG recover & gain og BESTRONG creatine power blandet i vand.

Aftensmad: Altid ca. 200g af en eller anden slags kød, lidt ris, pasta, grønsager eller salat, eller lidt af hvert.

God natshake som tidligere beskrevet 40g proteinpulver og 10 g OMEGA 369 olie blandet op i skummetmælk.

Som det ses af ovenstående kostprogram som jeg benytter mig af, indeholder det rigtig meget proteinpulver som protetikilde og ikke så meget rigtigt mad, det er bestemt ikke fordi jeg mener det er bedre end at spise noget kød, tunfisk, ris og grønsager, men skal tages mere som et dovent alternativt.

Hvis jeg helhjertet ville gå efter at øge i muskelmasse, skulle der også flere kalorier på, mere kulhydrat, lidt mere fedt, og så ville de to formiddags og eftermiddags måltider bestå af en dåse tun, ris og grønsager, kartofler eller pasta.

Kører du efter on/off season princippet, eller hvordan timer du din form?

I princippet ændrer jeg ikke min træning i takt med om det er off season eller om jeg forbereder mig på et show, men fokus ligger nok lidt anderledes, da det under forberedelsen til et show, handler
HKom fedtprocent og om at undgå at miste for meget muskelmasse.
Når jeg træner off season laver jeg ingen cardio, eller kun yderst minimal. Eksperimentere faktisk lidt med en super kort og intensiv form for cardio for tiden, men den skal jeg nok skrive om når jeg har nået til en konklusion.
Når jeg skal forberede mig til et show starter jeg mellem 8-12 uger inden med at justere min kost, kalorier, skrue lidt ned for kulhydraterne, reducere mængden af alkohol jeg indtager til et minimum og i det hele taget spise meget mere optimalt i HVERT måltid. Og så begynder jeg naturligvis at dyrke affedtningstræning, og her fortrækker jeg ofte kondicyklen.

Hvad har været dit største øjeblik i løbet af din karriere?

Mit comeback som 40 årig og at genvinde Mr. fitness efter 6 år hvor jeg kun havde konkurreret internationalt. Da jeg var 30 og folk spurgte om jeg ikke var ved at være for gammel til alt det her, sagde jeg at jeg først toppede når jeg blev 40 år, og det beviste jeg. En rigtig god følelse, og ikke mindst den feedback jeg fik fra min to største konkurrenter Lars Hyttel og Peter Lagermand. Den respekt de viste mig, det var i verdensklasse. Og “its all natural”.

Så var det også en fantastisk følelse at kunne drage hjem fra USA, efter at have været i løgndetektor at nu var det slut med mistro omkring at jeg var 100% naturlig, det var fanme dejligt. Godt nok var resultatet i New York mindre tilfredsstillende, men havde jeg timet nogle detaljer med mad, væske lidt bedre og haft en hjælper med til at male mig, samt haft en dag mere til at få kabinetrykket ud af min krop fra flyveturen havde mit resultat været meget bedre. Men nu kunne ingen tage fra mig at jeg som den eneste dansker havde rejst til USA og deltaget i en konkurrence bla. for at bevise at jeg kunne stå i det tungeste fedt og i super god form, og bevise at jeg er naturlig – det var stort.
Hvor stor en del af dit liv er træning blevet?
Det har ændret sig over årene, men træning og BESTRONG livsstilen er en solid del af mig og det vil den altid være er jeg sikker på.
BESTRONG livsstil eller filosofien handler om den mentale styrke som ligger i kølvandet af en velsmurt højtydende maskine som kører på almindelig benzin.

CoverDe første år jeg løftede vægte, fyldte træning og kosten virkelig meget, jeg læste alt hvad jeg  kunne komme i nærheden af, læste hvert et komma i Workout & Fitness (nu ENERGIA) købte muskelblade og mere videnskablige bøger. Jeg studerede nøje varedeklarationer på alle fødevare i supermarkedet. Spiste 12 rå æg om dagen, drak 1 liter yoghurt, 1-2 liter mælk om dagen, spiste masser af gule ærter,
blendede feks. en dåse torskerogn med en banan som mellemmåltid,
ja der kom mange underlige ting i blenderen kan jeg forsikre dig om. :-) Det var før jeg havde fattet at proteinpulver faktisk var meget bedre
og slet ikke så dyrt. Faktisk er der vist kun mælk og tunfisk som er billigere end almindeligt proteinpulver.

Så de første 5-7 år fyldte det en stor del, dog uden at der ikke var plads til godt og vel fuldtidsjob som projektleder i udviklingsafdelingen på Grundfos, min datter og byture i friweekenderne. Hvis jeg skulle i byen, var kosten dog aldrig ude af hovedet, så jeg tog altid noget mad hen over aftenen/natten og altid noget protein til at gå i seng på, og det gør jeg stadig.
Nu fylder træning og kosten måske mindre, men det er mere fordi jeg er meget mere effektiv og ved hvad der skal til. Jeg vil gerne træne 5 gange om ugen, men kommer altid afsted minimum 3 gange om ugen, og hver træningspas tager makimalt 1 time, så jeg bruger 3-5 timer om ugen, og så spiser jeg jo mine 6-8 gange om dagen, men 2-3 stykker er næsten altid en shake og måske et stykke frugt, så ikke meget bøvl ved det.

Kan du bruge dine resultater fra vægttræning, i dit civile erhverv som projektleder? Mentalt og fysisk?

I aller højeste grad, at styre store udviklingsprojekter er jo faktisk ikke så langt fra at konkurrere i fitness konkurrencer, det handler om at sætte ambitiøse mål, ligge en strategi og så en masse hårdt arbejde. Den største forskel er at en fitness konkurrences deadline ikke er til forhandling overhovedet og så er man alene om det hårde arbejde.
Derudover vil jeg også påpege den mentale styrke du får ved at være i super fysisk balance, at din krop er stærk, og det er ikke kun dine muskler som nyder godt at en sund kost, men bestemt også din hjerne. Den sidste del med “en masse hårdt arbejde” har jeg godt kunne side stille med disciplinen fra vægtræning og de endeløse timer på cardio cyklen når fedtprocenten skulle bankes ned.

Sidst men ikke mindst, det at nå store resultater i sport, det at overraske sig selv, f.eks. som i fredags, da jeg var lidt sur over et eller andet, så satte jeg 200 kg på vægtstangen i dødløft og rykkede  den op fra gulvet 4 gange. Havde ikke haft så mange kg. på siden jeg forsøgte mig i Ukraine i september hvor jeg var på en weekend ferie i forlængelse af nogle møder. Du kan forøvrigt se videoen fra her:

Har du haft problemer med at vedligeholde motivationen, nu når du ikke længere er ”aktiv” i konkurrencer?

Mr. FitnessNu er der jo altså ingen der siger jeg ikke er aktiv mere, kun at jeg ikke lige skal stille op i 2009, jeg vil bestemt ikke udelukke
en konkurrence i 2010 i USA. Og bort set fra det, så har jeg
ingen problemer med at motivere mig, jeg er som en fisk i
vandet når jeg er i trænings centeret og er blevet godt varm. Kommer jeg f.eks. hjem fra job og har haft en lorte dag, hvor
jeg ikke syntes noget har fungeret, eller hvis jeg bare er hamrende mentalt udmattet, så pakker jeg min taske tager 1/3 shake, går op i centeret, pakker alle mine bekymringer, træthed og dårlige undskyldninger ind i skabet i omklædningsrummet.
Når jeg går der fra 1 time efter så er jeg som ny, brugt på det fede måde, men mentalt klar til 8-10 timer mere.

Musik – Hvilken musik hører du når du træner, hvis du da overhovedet hører musik?

Faktisk er jeg aldrig kommet til det med musik når jeg træner, men jeg kan godt lide at de spiller noget musik, og at der ikke er for meget snak i radion som kan være svært at lade være med at lytte til. Faktisk skulle TV, aviser, bøger forbydes hvis det stod til mig. Og nej det er selvfølgelig ikke rigtigt, der skal også være plads til dem som kommer for at socialisere og hygge sig, mere end de kommer for at få noget ud af deres træning. Når jeg tænker lidt efter det, så ser jeg faktisk TV når jeg dyrker cardio og her kan jeg faktisk også finde på at høre på min ipod, men det gør jeg stort set kun når jeg forbereder mig til en konkurrence.
Hvad jeg så hører, eller ville høre hvis jeg skulle høre musik når jeg løfter vægte….. hmmm, det ville sikkert være rock, rap eller måske ville jeg eksperimentere med lidt jazz eller klasisk som jeg ofte bruger når jeg skriver og skal koncentrere mig. Det må jeg prøve en dag.

Hvad laver du om 10 år? Træning-, Karriere- og Familiemæssigt?

Sommeren 2007Om 10 år træner jeg stadig 3-5 gange om dagen, er bare stærkere og måske lidt større. www.BESTRONG.dk er blevet meget større, jeg lever af BESTRONG, har skrevet og udgivet en række bøger om træning, livsstil, personlig udvikling, BESTRONG fashion bliver solgt på mange sites og i butikker rundt omkring. Jeg konkurrere ikke mere, men afholder kurser og foredrag. Min kæreste Yuliett og jeg har fået et barn og her er altid fest og fart på, men samtidlig nok ro på til at tage til Cuba og andre eksotiske steder med jævne mellemrum for at slappe af, træne og skrive.
Til sidst, hvis du skulle give et råd til en nybegynder, som ønsker samme form som dig, hvad skulle det så være?

BE STRONG – BE NATURAL er det første jeg vil sige – ikke nok med at det er pisse ulovligt og farligt, så er det selvværd som mange tror de får ved at blive stor på steroider helt forkert, faktisk sker der det stik modsatte.

Træn som var det sidste change hver gang – spis og forstå at det er det du vokser af og det som bestemmer din fedtprocent – 7,5-8,5 times søvn, da det er her du vokser.

Når du så ved hvad du skal gøre, så kommer det svære og det er at gøre det, og til sidst det alder sværeste, nemlig og blive ved med at gøre det, hertil har jeg 3 nøgleord som er meget lette at huske: vedholdenhed, vedholdenhed og vedholdenhed.
Ellers kan du se nogle korte videoer omkring kost og træning på min webside under BESTRONG video.

BESTRONG hilsen Henning Kristensen

Er du opdateret på facebook? Meld dig ind i Fitness-blog.dk’s facebook gruppe nu.