Interview: KLAUS MYREN RIIS – Danmarks eneste profesionelle fitness model!!

Klaus Myren Riis

Så er jeg klar med mit andet stjerne-interview i rækken.

Denne gang kan jeg med glæde præsentere manden med danmarks mest kendte overkrop – Klaus Myren Riis!
Profesionel fitness-model, fitness-instruktør, personlig træner og stærkmand. En mand som virkelig har styr på
alt indenfor træning og kost. Klaus Riis gør en utrolig stor indsats for sporten og er et stort forbillede for mange,
så tag godt i mod ham!!

Navn: Klaus Myren Riis
Alder: 21
Højde: 185 cm

Hej Klaus. Jeg er super glad for at du ville medvirke i dette interview. Jeg er sikker på at læserne her på siden vil tage godt imod dig, og læse interviewet med stor interesse!
Vil du starte med at fortælle lidt om dig selv og hvad du får din hverdag til at gå med?

Jeg er Danmarks eneste professionelle fitness model, pro wrestler og til hverdag hjælper og guider jeg folk til en sundere og mere fit livsstil via min instruktør og personlig træner arbejde.

Jeg har lavet model arbejde for flere fitness blade i USA, bl.a. for Weider Publication’s magasin ”Muscle & Fitness” som er verdens største og bedste sælgende fitness blad.

Jeg har hjulpet til ved Events i USA, tyskland og England. Jeg har deltaget i flere forskellige fysiske konkurrencer, inklusiv Stærkmands konkurrencer.
Jeg vil gerne være med til at gøre fitness mere attraktivt, mainstream og hip, især blandt de unge. Sprede budskabet om hvor vigtigt det er at holde sig i form, via rigtigt kost, træning og de goder det ofte medfølger at være i form.

Image8abssmall   
                                                           

 

 

 

 

 

 

stærkmand

Hvor længe har du trænet og hvad fik dig i gang med træningen?

Jeg begyndte at træne som 8 åring, under vejledning af min far, som også var min store inspiration som lille, men blev først seriøs som 14 åring. Siden dengang har jeg læst mere og mere om kost, ernæring og træning, blevet mere bevidst om min egen krop, har trænet sammen med top idræts folk, og har udviklet mig en del og fået en masse erfaring med på vejen.

Nu til et spørgsmål som du garanteret er træt af at svare på, men du får det alligevel. :)
Hvad har din far, Asbjørn Riis betydet for din karriere?

Min far er selvfølgelig skyld i hele min udvikling som et sundt og fornuftigt menneske. Dog er alt hvad jeg har opnået som fitness model, blevet mulig på grund af mit eget hårde arbejde, på at blive til noget mere og opnå en masse inden for det område. Min familie har altid støttet mig og har givet mig en sund og fornuftig opvækst. Jeg er altid blevet beriget med ideen om, hvis man er i god form kan man opnå alt. Hvor der er vilje er der vej.

Din fysik er ganske enkelt super imponerende. Du har virkelig opnået drømmefysikken. Din fysik er selvfølgelig kommet gennem din passion for sporten og dermed hårdt arbejde, men hvor stor er din viden inden for træning? Og hvordan har du tilegnet dig denne viden?

Jeg har super meget viden inden for faget. Jeg har studeret min egen krop i mange år, har hjulpet og guidet mine klienter i mange år og lært fra alle deres udvikling, hvordan forskellige måder at træne og spise på, kan påvirke kroppen til at forbedre sig i den retning man ønsker. Jeg har trænet og arbejdet sammen med top idræts folk, atletik konkurrerende, styrkeløftere, stærkmænd, bodybuilderer, som hver især har deres måde at gøre tingene på. Jeg har samlet alle de bedste tips, fra hver især og bruger dem nu, med gode resultater hos mine klienter.

interview 
Klaus interviewer Phil Heath ved Fibo messen 2008.

Hvilke træningsteorier, principper og programmer benytter du? Hvordan vokser din krop optimalt?

Jeg går meget ind for optimal restitution. Det er virkelig vigtigt at kroppen får nok hvile, derfor anbefaler jeg helt klart et 5 splits program. Alle muskler rammes så kun en gang per uge, men rammes virkeligt hårdt. Jeg pyramider sættene på hver øvelse, dels på grund af vigtigheden for at musklerne når at blive ordentlig opvarmet inden de tunge løft, men også fordi at du rammer musklerne på flere måder i et. Bodybuilding, udholdenhed, høje reps og styrke, på de lavere reps og tunge løft. Min krop vokser relativt nemt, jeg kan nemt øge i vægt, men det er desværre både god og dårlig vægt. Mit største problem er at holde fedtprocenten nede. Uanset hvad, skal den rigtige kost til, hvis man vil op i vægt. Kosten er 60% i mine øjne, med hensyn til de resultater, man vil opnå.

Dine mavemuskler har fået meget opmærksomhed i medierne herhjemme, hvordan er de blevet så skarpe?

Mange tror at, der skal tusinde mavebøjninger til, men nej. Alle de tunge løft harabs givet mig en stærk core og det at jeg træner kroppen all-round og på så mange forskellige måder, skaber en fin balance i kroppen. De få
øvelser jeg så kører for mave, er hængende ben løft og v-ups på en bænk. Derudover skal der igen en hård diet til og en masse cardio, for at få fedtprocenten ned, så mave musklerne rent faktisk vises. 

Hvordan ser din kost ud? Nogle tips og tricks du vil af med?

Min kost er meget simpelt kombineret ud fra de vigtigste mad kilder. Kulhydrat kilder i løbet af dagen er: Havregryn,
basmati-, brun ris, ris kager, bananer, rosiner, salat og grøntsager. Protein kilder: Protein tilskud fra
Protein Fabrikken, æg, kylling, tun, laks og nogle gange oksekød. Fedt kilder: Oliven olie, mandler og hvis jeg er lidt lækker sulten, peanut butter :) Måltiderne bliver hen ad dagen mere proteinrige og kulhydraterne rykker hen mod aftenen, længere ned af den glykemiske indeks. Derudover cykler jeg mine kulhydrater hele året rundt, fra 100 til 400gr kulhydrater pr. dag.

Kører du efter on/off season princippet, eller hvordan timer du din form?

Jeg prøver at holde formen hele året rundt. Jeg kører altid 2 ugers ren bulk efterfulgt af en 1 uges cut. Dermed får jeg nok kalorier i mig og samtidig holder jeg fedt procenten nede ved at holde hver 3 uge mere strikt. Op til photoshoots, bliver rutinen vendt på hovedet, altså 2 ugers cut og så hver 3. uge, ren bulk.

Hvad har været dit største øjeblik i løbet af din karriere? Hvilket modeljob er du mest stolt af?

Det største øjeblik, var helt klart at komme til USA første gang, at skrive under på kontrakten mellem Muscle & Fitness og lave mit første photoshoot for dem, verdens største fitness blad. Min anden artikel i Muscle & Fitness; ’Package Perfekt’ er jeg virkelig stolt af og det har givet mig rigtig meget positiv feedback og et stort boost på karrieren.


Jeg ved du også er ret vild med styrkeløft og stærkmands sporten. Hvordan kombinere du det med at du hele tiden skal være klar til en photo shoot? Kan det godt lade sig gøre?

Jeg har altid trænet tungt, elsker at træne tungt, ligger også over 300kg300kg deadlift i dødløft, som jeg er ret
stolt af i forhold til min form og vægt. Lige som at jeg varierer mit kostindtag fra uge til uge, så varierer
jeg også måden at træne på. På de 2 ugers ren
bulk, kører jeg tung træning, ned til 1 rep max på
de store øvelser som; dødløft, squat og bænkpres. På den 3. uge, som er mere strikt, kører jeg lettere vægt, flere gentagelser, større volumen, altså mere bodybuilding præget. Alt den tunge træning, giver faktisk meget dybere tydelighed og separation mellem muskler, hvilket jo er godt for mig som
fitness model.

                                                                                             
Musik – Hvilken musik hører du når du træner, hvis du da overhovedet hører musik?

Jeg er helt væk, med musik i ørene når jeg træner, Elsker at være helt i min egen verden, at kunne presse mig selv uden afbrydelser er virkelig afstressende for mig. Jeg hører alt muligt musik, hård rock, techno, hip hop, så længe det er noget med hammer i :)

Jeg kan ikke lade være med at spørge – Hvad siger det modsatte køn til din fysik?

Jeg får da mange positive kommentarer fra pigerne, men det gælder sådan set fra begge køn og ligeledes er der også nogle fra begge sider, der syntes det er for meget. Men jeg elsker at træne og gør hvad der gør mig glad, så lader mig ikke rigtigt påvirke af andres holdninger og meninger. Jeg respektere også andre mennesker for deres holdninger og valg i livet. 

Hvor stor en del af dit liv er træning blevet?

Træning betyder virkeligt meget for mig og fylder selvfølgelig
også en stor del af min hverdag, da jeg faktisk lever af mit trænede udseende og af at hjælpe andre med deres træning.

Har du altid træning i tankerne?

Det er da altid i baghovedet, men er ikke fanatisk med det og kobler altid af med kæresten.

Hvad laver du om 10 år? Træning-, Karriere- og Familiemæssigt?

Er i top form, Kinichu man, kendt spokesmodel for health and fitness og moviestar :) Om 10 år er der nok også børn I huset, puha det bliver hårdt, men også rigtigt fedt med små fitness babies løbende rundt : – D

Hvad er dit gyldne råd til en nybegynder inden for vægttræning?

Vær tålmodig, det tager tid at opbygge en flot fysik, men jo mere arbejde man ligger i det og jo mere seriøs man er med kosten og træningen, så kommer resultaterne også derefter. Pas på jeres kroppe, de skal vare hele livet. Få vist øvelserne mere end en gang, så i lærer dem korrekt, så undgår i skader og samtidig får fuldt udbytte af jeres træning. Fyld jeres kroppe med god og sund mad, så fungere det hele bedre, i får igen hurtigere resultater, undgår sygdomme og vil generelt får det bedre og nemmere i hverdagene.

 KJ4B9754KJ4B9831klus4

Mange tak for dit samarbejde Klaus. Tak for dine gode svar, som jeg er sikker på mange af os kan lære noget af!

Du skal have held og lykke i fremtiden og så krydser jeg fingre for vi snart ser dig som action-helt i en stor amerikansk film! :)

Jeg håber du som læser har fundet interviewet interessant og du er selvfølgelig meget velkommen til at kommentere interviewet. Har du spørgsmål til Klaus Riis, er det også muligt han på et tidspunkt hopper forbi siden og besvare spørgsmålene..
Du kan se flere billeder og læse mere om Klaus Riis her: www.KlausRiis.com.

Vi snakkes.