Mit spørgsmål går på om der skal tages specielle hensyn til sin krop når man, som jeg er 66 år gammel, er mand og 186cm 86 kg, jeg har netop fået lavet en helbredsundersøgelse og den viste perfekt tilstand på alle parameter.
Jeg er tidligere eliteudøver, men har ikke motioneret de sidste 2 år. Efter jeg stoppede som eliteudøver, judo og fodbold, holdt jeg mig i gang med løb, cykling og vægttræning.
Nu er jeg startet med crossfit, som jeg føler stor glæde ved.
Jeg har trænet seks gange på 2 uger og kan følge nogenlunde med, men jeg har haft ondt, kun musklerne, næsten overalt på kroppen fra den første træningsdag.
Mit primære spørgsmål er om et sundt hjerte, der er 66 år gammel, kan holde til den hårde træning, sekundært hvad kan jeg gøre for at restituere hurtigere.
Jeg er ryger og drikker også spiritus, primært vin og vodka, jeg spiser sundt og hovedindtaget er fisk.
Én kommentar til “Crossfit og restitution?”
Kristian Bradsted
Hej Jørgen
Det er godt at høre at du er kommet i gang efter en længere pause og at du har fundet noget som du er glad for. Selvom crossfit indeholder rigtig mange gode elementer, så har jeg oplevet utrolig mange mennesker få skader af træningen. Så vær varsom og tålmodig i crossfit træningen.
Du kan sagtens træne crossfit selvom du er 66 år gammel – så længe du har hovedet med dig! Tag ikke til træning, hvis du ikke er sikker på at kroppen er klar til udfordringerne, og sørg for at holde fokus på korrekt teknik frem for at blive revet med i den intense træningsform.
At du har ondt i musklerne efter træningen er meget normalt, særligt når du lige er startet på en ny form for træning. Der er flere ting, som du kan gøre for at korte din restitution ned: (1) Hvile – sørg for at få rigelig med søvn af en god kvalitet. (2) Spis sund – varieret kost med en høj næringsdensitet. (3) Indtag protein og kulhydrat så hurtigt som muligt lige efter træningen – her er det let og praktisk med proteintilskud, som du kan læse mere om her: https://fitness-blog.dk/post-workout-376/
Du kunne eventuelt tilføje kreatin, som også kan hjælpe på restitutionen, samt din træningspræstation. Læs mere om kreatin her: https://fitness-blog.dk/kreatin/
Og så behøver jeg vel ikke at nævne at du burde stoppe med at ryge? :-) Lidt alkohol er okay i små doser.