Lever du af rugbrødsmadder eller pasta med ketchup? Synes du det er for dyrt at købe sund mad? Hvis du, som mange andre, ikke synes sund mad og SU hænger sammen, er der hjælp at hente her.
Artiklen er skrevet af Tine Aun som læser Ernæring og Sundhed.
Læs med videre for at få alle de gode råd..
Kan det lade sig gøre at spise sund mad på SU?
Det kan sagtens lade sig gøre at leve af sund mad selvom du er på SU. Det kræver blot at du planlægger lidt. Det er faktisk muligt at spise sundt for ca. 1000 kr. om måneden, hvis du er bevidst når du handler og laver mad. Brug rådene nedenfor i din dagligdag, og det vil gavne både din pung og din krop.
Sådan får du råd til sund mad på SU
Planlægning:
Selvom planlægning tager lidt ekstra tid, vil det komme dig til gode i sidste ende. Det kan være en god idé at lave en madplan for ugen, så du ved hvad du skal handle ind. På den måde får du ikke købt en masse du ikke skal bruge. Når du har en madplan kan du nøjes med at handle 1-2 gange om ugen i stedet for hver dag. Man får typisk altid købt noget ekstra med som man ikke har brug for, når man handler hver dag.
Der er også penge at spare hvis du kigger efter tilbud, f.eks. en stor pakke kylling. Hvis størrelsen på din fryser tillader det, kan du fryse kødet ned i portioner, så det er nemt at tage op når du skal bruge