Slankekur: Opskriften på et Varigt Vægttab

Gæsteartikel om det at gennemføre en slankekur, med et varigt vægttab som resultat.

For at gå ned i vægt kræves det, at indtaget af kalorier er mindre end kalorieforbrændingen. Dette kan opnås på to måder. Den ene måde er, at man spiser mindre og/eller sundere, og den anden er, at man forbrænder mere gennem at man motionerer. Det bedste er hvis man kan komme frem til en kombination af begge måder.

Efter man opnår sin idealvægt gælder det om at holde vægten. Mængden af indtagne kalorier skal derefter være det samme som mængden af forbrændte kalorier.

I denne artikel får du en masse gode råd til hvordan du opnår et varigt vægttab. Læs med videre.

Det lyder måske vældigt enkelt, men dem som har forsøgt at gå ned i vægt og er mislykkedes ved at det ikke altid er så let endda. I denne artikel får du tips og råd som kan hjælpe dig til at gå ned i vægt og siden holde vægten.

At gå ned i vægt og siden holde vægten handler ikke om en tilfældig ændring af kost og motion, men om en livsstilsændring.

Mængde

Fordelingen af de forskellige næringsstoffer på tallerkenen, hvis man ønsker at gå ned i vægt kan se ud som følgende:

– Ca ½ grøntsager
– Ca ¼ proteiner
– Ca ¼ kulhydrater

Det er bedst hvis man kan spise regelmæssigt med ca 3-4 timer mellem hvert måltid. Forsøg at fordele måltiderne gennem dagen så du spiser 3 lidt større måltider og 2-3 mindre mellem de store måltider. Mellemmåltiderne kan f.eks. bestå af en frugt eller et stykke brød. Dette gør at du holder blodsukkeret stabilt hele dagen og du undgår på den måde at blive sliksulten og havne i situationer hvor du spiser chokoladestykker eller lignende for at få blodsukkeret op.

Hvis du træner hårdt kan det være at du har behov for noget ekstra udover ovenstående måltider.

Kulhydrater

Når det gælder kulhydrater så skelner man normalvis mellem hurtige og langsomme kulhydrater. Hurtige kulhydrater brydes hurtigt ned og optages af kroppen, hvilket sker ved at insulin pumpes ud for at optage de brudte kulhydrater. Resultatet bliver en hurtig blodsukkerstigning som falder hurtigt igen og man er tilbage hvor man startede.

Ved indtagelse af langsomme kulhydrater får man en langsommere opdeling af kulhydraterne og insulinen udskilles mere stabilt over en længere periode. Resultatet af dette er, at blodsukkeret holder sig stabilt i en længere tid og man føler sig derved mæt i længere tid.

Hurtige kulhydrater finder du i kager, is, slik, sodavand og lignende mens langsomme kulhydrater findes i bl.a. fuldkornsprodukter.

Forsøg så vidt muligt at spise fuldkornsmad når du har muligheden for at vælge dette. I opskrifter med pasta er det enkelt at anvende fuldkornspasta der hvor der står pasta.

Mange bytter sodavand, slik og lignende ud med lightprodukter. Dette giver rigtigt nok, som oftest, en mindsket mængde kalorier, men for en del gør det at man kommer til at sidde fast i trangen til søde sager. Det bedste er hvis man kan slippe helt af med den søde trang.

Grøntsager og frugt

Ifølge de normale kostråd bør man få ca 500-600 gram frugt og grønt om dagen. En del af dette kan f.eks. være et glas juice, men resten bør være en jævn fordeling af frugter og grøntsager. Spis helst ferske/rå frugter og grøntsager eller tilbered dem skånsomt f.eks. ved at dampe dem forsigtigt. Undgå helst frugt i konserves, som ligger i en sød sovs og sødede frosne bær.

Forsøg at spise frugt og grønt i så forskellige farver du kan, jo mere farve desto nyttigere er det. Her kan du se tips og ideer til gode frugt- og grøntsagsopskrifter.

I både frugt og grøntsager findes der c-vitaminer som hjælper til med at optage jern. Det er frem for alt vigtigt for menstruerende kvinder, som har en tendens til at mangle jern p.g.a. blødning. Jernmangel gør at man bliver træt og sløv og ikke orker lige så meget igennem dagen.

Fedt

Fedt er mere energirigt end både proteiner og kulhydrater og det er en af anledningerne til at kroppen vælger at lagre energi i form af fedt.

Det er vigtigt at vi får i fedt i os da dette bl.a. behøves for at kunne optage de fedtopløslige vitaminer og bygge cellemembran. Fedtet skal dog være af rette ”type”. Fedt fra f.eks. fisk og vegetabilske olier såsom oliven og raspolie er at foretrække fremfor fedt fra kød- og mælkeprodukter. Det anbefales at man forsøger at spise fisk mindst tre gange om ugen og da gerne lidt federe fisk som makrel og sild.

Forsøg at skære ned på fedtet fra kød- og mælkeprodukter ved at spise f.eks. kødfars med lav fedtprocent eller kylling. Du kan også spse f.eks. svinekoteletter, men skær fedtkanten fra. Drikker du mælk så sørg for det er skummetmælk.

Motion

Hvor anstrengende det end lyder så er motion en vigtig del af at gå ned i vægt. Forsøg at finde den træningsform som passer dig og som gør at du kommer igang helst flere gange om ugen.

For at få noget ud af din træning så bør det være noget som går at du får pulsen op. Prøv f.eks. raske gåture, cykle, svømme o.s.v.

En ide kan være at motionere sammen med en ven, da det altid er lettere når man har lidt støtte og nogen der presser en lidt.

Forsøg at få pulsen op i mindst 30 minutter 5 gange om ugen. Benyt dig af hverdagsmotion som f.eks. at tage trapperne istedet for elevatoren.

Andet

Rens ud i køleskabet og smid alt unyttigt ud, det kommer bare til at ligge og friste dig. Se det som starten på dit nye liv. Hav ikke en masse søde sager stående fremme, det gør bare at man går rundt og småspiser.

Husk at få nok væske i dig, helst i form af vand. Det er forskelligt hvor meget væske vi behøver, men ca 1,5 liter på en dag anbefales, mere hvis du sveder meget.

Studier har vist at får alt for meget salt i os. Meget af det mad vi køber er saltet og det kan være svært at holde rede på hvor meget salt man egentlig får i sig. Forsøg at undgå at salte maden yderligere.

Spis langsomt og siddende, det er aldrig godt at stresse maden i sig.

Skulle det ske at du en gang falder for fristelsen og spiser usundt betyder det ikke at alt er spildt. Det er lettere at spise sundt, hvis man en sjælden gang imellem tillader sig selv noget andet.

(Alle råd til kost og motion i denne artikel følges på læserens eget ansvar.)

Artiklen er skrevet af en skribent fra www.webopskrifter.dk.

Læs også mine 10 tips til en succesfuld slankekur.