Mange tror at en personlig træner vil være løsningen på deres træningsproblemer. Så bliver jeg slank, sund og smuk! Men er det nu egentlig også rigtigt? Jeg har fundet nogle undersøgelser om personlig træning, som kan give et svare på spørgsmålet. Jeg giver også mit bud på hvad der skal til for at personlig træning virker.
For en god ordens skyld må jeg hellere meddele at jeg selv bl.a. arbejder personlig træner, så kan jeg selvfølgelig ikke undgå at være en smule farvet på forhånd. Men faktisk vil mit svar til spørgsmålet i overskriften ikke være et rungende JA! Men snarere et ja, hvis…
Succes med en personlig træner er nemlig ikke givet på forhånd. Der er flere ting, som kan have en afgørende betydning for om det nytter noget at hyre en personlig træner, hvis du ønsker komme i bedre form.
Vælg den rigtige træner
Der kan være stor forskel på personlige trænere. Der findes mange dygtige trænere. Men har man været rundt i forskellige træningscentre, så kan man ikke undgå at opdage, at der desværre også er nogle, som er knapt så dygtige.
Der er også forskel i kompetenceområderne blandt personlige trænere. Nogle har en stor viden om effektivt vægttab, andre om at udvikle muskelmasse, mens nogle er bedre til det sportsspecifikke og dermed til at få en atlet til at præstere bedre i sin sportsgren. Find ud af hvad du vil og hvem, der kan hjælpe dig med lige netop dét.
En anden ting, som kan have stor betydning for hvor gode resultater du opnår, er kemien mellem dig og din træner. Kommunikationen mellem træner og klient er afgørende, og hvis de to personer har svært ved at forstå og finde ind til hinanden, så kan de bedste kvalifikationer, målsætninger og intentioner have svære betingelser.
Kemien mellem to mennesker er svær at sætte ord på og definere. Men vi kender alle følelsen af, at man ikke rigtig ”kan” med en anden person. Det er først og fremmest den personlige træners ansvar at gøre sig forståelig og få samarbejdet til at køre. Træneren burde være den der opsiger samarbejdet, hvis vedkommende har opfattelsen af, at det ikke fører nogen vegne og at han eller hun ikke vil kunne hjælpe dig med at opnå dine mål. Hvis træneren ikke opsiger samarbejdet, så bør du, hvis du kommer frem til denne erkendelse.
Det er derfor uhyre vigtigt at du vælger den rette personlige træner, som har kompetencer til at hjælpe dig med at nå dine mål. Tag en uforpligtende samtale med den personlige træner inden du starter et forløb og bruger dine penge, og find ud af om træneren er den rette til at hjælpe dig.
Det er dit ansvar
En af de ting, som personer, der hyrer en personlig træner ofte glemmer, er deres eget ansvar. Du skal være klar til at tage ansvar og gøre en indsats. Dette er selvfølgelig også den personlige træners opgaver at få sin klient frem til denne forståelse, hvis den ikke er der i forvejen.
Men det er dit projekt. Hvis du ikke kan tage ansvar for det og gøre en indsats, så bliver det ikke til noget. Træneren kan give vejledning, struktur, råd og støtte, men han eller hun kan ikke udføre træningen for dig.
Alt for mange “sundhedsshopper” (jep, det ord opfandt jeg lige). En sundhedsshopper er en person, som konstant køber løsninger for at komme i den form, som vedkommende drømmer om. Personen tror at løsningen findes i de ydelser, som han eller hun køber, fremfor at starte med at kigge indad og se om løsningen ikke ligger der. Som personlig træner støder man ofte på sådan en shopper, som forinden har prøvet med et vælg af hjemmetræningsudstyr, kostvejledere og ofte smidt penge efter mirakelmidler og kure. Men der er aldrig noget, der virker.
En sundhedsshopper er et godt eksempel på, at det kræver, at man selv tager et ansvar for sin sundhed – uanset om man får en hjælpende hånd eller ej. Der skal altid gøres en indsats, og din indsats ligger ikke kun i at smide pengene på bordet.
Personlig træning kan være utrolig kompleks. Udover det træningsmæssige, så skal der være et godt samarbejde mellem to forskellige mennesker. Det ovenstående er derfor blot hvad min erfaring siger mig er vigtigt for at et personligt træningsforløb skal lykkes. Men flere ting kan bestemt nævnes.
Men lad os se bort fra mine holdninger og i stedet kigger på hvad videnskaben siger om personlig træning. For der er faktisk lavet et par undersøgelser om effekten af personlig træning.
Undersøgelse: Man kommer i bedre form med en personlig træner fremfor at træne på egen hånd
Et forholdsvis nyt amerikansk studie har undersøgt hvor effektiv personlig træning kan være. I undersøgelsen satte forskerne nogle personer til at træne i et fitness center. Personerne blev tilfældigt inddelt i to grupper. Begge grupper skulle træne 3 gange om ugen i 12 uger. Forskellen på de 2 grupper var dog at personerne i den ene gruppe selv skulle stå for deres træning, mens personerne i den anden gruppe fik hjælp af en personlig træner.
Efter 12 ugers træning var resultatet meget klart. Personerne, som fik hjælp af en personlig træner, var kommet i meget bedre form end personerne, som skulle træne på egen hånd.
Alle forsøgsperson blev testet for:
– Mængden af fedtfri masse.
– Styrke.
– Iltoptagelse.
På alle områder var der signifikant større forbedringer ved personerne med en personlig træner end personerne, som trænede på egen hånd.
Undersøgelse: Motivationen for at træne bliver større efter et forløb med personlig træning.
Den ovenstående undersøgelse viser altså at personlig træning kan være mere effektivt and at træne på egen hånd. Det er dog ikke kun det fysiske aspekt, som en personlig træner kan hjælpe med.
En anden amerikansk undersøgelse fra 2002 har påvist at personer, som har været igennem et 10 ugers personlig træningsforløb, var mere motiveret for at dyrke motion og forsætte på egen hånd, end inden de startede på forløbet.
Motivationen til at træne og leve sundt bliver altså større efter et forløb med en personlig træner.
Hvad er dine erfaringer med personlig træning?
Hvis du har prøvet at få hjælp af en personlig træner, eller måske selv er personlig træner, hvad er så dine erfaringer med personlig træning?
9 kommentarer til “Virker personlig træning?”
Lasse
Hej
Har i en godt forslag til en morgenmad der er nem og hurtig, da jeg er tømmer og står tidligt op. Dem skal også give en god portion energi. Havregryn kan jeg desværre ikke lide.
Kristian Bradsted
Hej Lasse
Er det ligegyldigt hvilken slags morgenmad det er? Eller har du et mål, som du gerne vil opnå, fx. vægttab, øget muskelmasse eller noget tredje?
Lasse
Mit mål er at stige i muskelmasse, træner fullbody 3 gange i ugen og spiller fodbold 3 gange. Skal have ca. 650-700kcal der.
Kristian Bradsted
Et let morgenmåltid kunne være musli mixet med proteinpulver tilsat mælk, rosiner og evt. nogle nødder, som fx. mandler.
Har du let mere tid kunne du lave scrambled eggs med omkring 5 hele æg og en håndfuld spinat (frossen gør det let). Evt. serveret på noget rugbrød, så du også får nogle kulhydrater til de muskler. :-)
Peter Andersen
Hvor ofte mener du at prisen og kvaliteten af træneren hænger sammen? Som du selv siger, så skal man have en kemi eller “kunne” sammen. Men mange trænere får det jo til at lyde som om, at de er toppen af poppen og uanset hvad kan gøre en forskel for en?
skrotbil
Har i en godt forslag til en morgenmad der er nem og hurtig, da jeg er tømmer og står tidligt op. Dem skal også give en god portion energi. Havregryn kan jeg desværre ikke lide.
Kristian Bradsted
Hej Peter
Som med så mange andre ydelser og produkter, så handler prisen ofte om udbud og efterspørgsel. Nogle personlige træner er meget populære og har ventelister – disse kan ofte tillade sig at tage en højere pris. Hvilket giver god mening, da der formentlig må være en grund til at de er så populære.
Er de nogle, som ikke er pengene værd? Formentlig. Men det er der bestemt også nogle der er, og som virkelig leverer en ydelse, der ikke blot får deres kunder i form, men også forbedre deres sundhed, livskvalitet og mentale tilgang til deres krop og sundhed.
Det kan dog være noget mudret derude, da titlen “personlig træner” er en, som alle kan tage. Faggruppen “personlig træner” er derfor meget blandet, og der er både skidt og kanel. :-)
skrotbiler
Som du selv siger, så skal man have en kemi eller “kunne” sammen.
Personlig træning
Hej Kristian
Tak for en fin lille og meget saglig artikel :-)
Jeg havde selv en periode hvor motivationen var helt i bund, men fandt en personlig træner der havde forståelse/indsigt i hvad der skulle til for at få mig igang igen. Så kan kun bakke op om dit udsagn – du skal selv ville, og en god træner skal få dig til at indse det.
mvh Flemming