Blodtryk – alt du skal vide om din blodtryksmåler og forhøjet eller lavt blodtryk

Vil du vide alt om dit blodtryk?

Så er du landet på den helt rigtige artikel. Her gennemgår vi hvad blodtrykket er, hvordan du måler det bedst, og hvad det betyder for din sundhed.

Blodtrykket

Hver gang hjertet slår et slag, pumpes der blod fra hjertet og videre ud i blodårerne. Her møder blodet modstand, når det rammer blodårernes indervægge. Det er denne modstand der måles, når blodtrykket skal fastsættes.

Hvis blodtrykket er for højt, kan blodårernes indervægge briste på grund af det høje tryk, ligesom der også er øget risiko for blodpropper, fordi årerne nemmere forkalkes, når blodtrykket er forhøjet.

Over tid vil hjertet også blive påvirket, da dette skal pumpe hårdere for at få blodet godt rundt i kroppen, hvis blodtrykket er for højt. Årligt bliver omkring 12.000 ramt en blodprop i hjernen[1], 9000 bliver indlagt med en blodprop i hjertet[2] og hos mellem 5000 og 10.000 er det lungerne, der bliver ramt.[3]

Er blodtrykket for lavt, er risiciene derimod af en knapt så alvorlig karakter, omend symptomerne kan være meget generende for den ramte. For lavt blodtryk medfører nemlig ofte træthed, svimmelhed og eventuelt besvimelse.

Det er derfor vigtigt, at blodtrykket befinder sig indenfor normalspekteret og at det af og til kontrolleres, da symptomerne på for lavt blodtryk og forhøjet blodtryk ikke altid viser sig fysisk. Det betyder, at man kan gå rundt med en øget risiko for hjertekarsygdomme, der i værste fald kan have alvorlige konsekvenser, helt uden at være klar over det.

3 facts om blodtrykket

Et blodtryk er sjældent stabilt

Blodtrykket svinger gennem dagen. Hvis pulsen er høj, f.eks. i forbindelse med fysisk aktivitet, vil blodtrykket også være det. Når man slapper af eller sover, vil blodtrykket tilsvarende være lavere.

Når man måler sit blodtryk, er det derfor vigtigt at gøre det i afslappet tilstand. På den måde sørger man for at blodtryksværdierne er reelle. Samtidig opnås også en sammenlignelighed fra måling til måling, fordi vilkårene således altid vil være de samme.

Man kan ikke mærke sit blodtryk

Det er ikke muligt selv at mærke, hvordan blodtrykket er. Man kan tælle sin puls, eller mærke sit hjerte slå – men den kraft blodet rammer blodårernes vægge med, kan man kun måle sig frem til med en blodtryksmåler.

Når for højt eller for lavt blodtryk bemærkes, er det derfor ikke på grund af selve blodtrykket, men på grund af de symptomer, som for lavt eller forhøjet blodtryk kan medføre. F.eks. i form af træthed, utilpashed eller hovedpine. De fleste tilfælde af forhøjet eller for lavt blodtryk er dog symptomfrie.

Blodtrykket stiger med alderen

Jo ældre man bliver, jo stivere bliver blodårernes indervægge ofte også. Det medfører, at de ikke længere giver efter med samme elasticitet, hvormed den kraft blodet rammer årerne med, vil være tilsvarende større.

Det betyder samtidig, at blodtrykket i dette tilfælde stiger. Det er derfor ganske normalt, at blodtrykket bevæger sig opad i det øvre spektrum, efterhånden som alderen bliver højere. Nogle ældre oplever endda, at det systoliske blodtryk overstiger den generelle grænse på 140, uden at det fører til diagnosen ”forhøjet blodtryk”.

Generelt om blodtryksmåling

Et blodtryk måles i enheden mmHG – eller i daglig tale millimeter kviksølv. Årsagen er, at ældre blodtryksmålere fungerer ved, at et kviksølvsmanometer angiver, hvor højt blodtrykket er. Helt konkret er mmHG et udtryk for, hvor mange mm kviksølv på dette nanometer, trykket fra blodet mod blodårernes vægge er i stand til at løfte.

Denne målenhed benyttes fortsat, selvom mange blodtryksmålere i dag er digitale og ikke længere indeholder kviksølv.

Når blodtrykket skal måles, foretages der 2 forskellige blodtryksmålinger i samme proces.

Det systoliske blodtryk

Det systoliske blodtryk er et udtryk for den kraft blodet rammer blodårernes vægge med i det øjeblik, hjertet slår et slag. Normalværdien for det systoliske blodtryk ligger mellem 100 og 140.

Dette blodtryk kaldes også for hjertets slagtryk.

Det diastoliske blodtryk

Det diastoliske blodtryk fortæller, hvor højt trykket er i blodårerne mellem to hjerteslag – eller med andre ord, når blodet ledes tilbage til hjertet. Et normalt diastolisk blodtryk befinder sig mellem 60 og 90 og kaldes også for hjertets hviletryk.

Det samlede blodtryk angives ved at notere det systoliske blodtryk først, efterfulgt af det diastoliske – adskilt af en bindestreg.

Et normalt blodtryk angives som 120/80 og vil i lægefaglig sammenhæng udtales ”120 over 80”. Det er dog vigtigt at bemærke, at det normale, stabile blodtryk vil være individuelt fra person til person og så længe værdierne ligger inden for grænseområderne, anses blodtrykket for værende normalt.

For at få den mest pålidelige måling af blodtrykket, anbefales det at foretage 3 målinger og beregne gennemsnittet af de 2 sidste. Årsagen til at den første måling ikke medregnes, skyldes at denne, hos de fleste personer, altid vil være en smule over normalen. Enten fordi man er let nervøs eller kommer direkte fra stående tilstand eller en decideret aktivitet.

Et normalt blodtryk er individuelt

Som nævnt ovenfor, kan der være væsentlige forskelle fra person til person, i forhold til hvor højt eller hvor lavt blodtrykket er i hvile. Især faktorer som kropsbygning, alder og hormonelle tilstande som graviditet og overgangsalder kan give naturlige afvigelser i blodtrykket.

En endegyldig konklusion på, hvad et normalt blodtryk er, findes derfor ikke– i modsætning til, når vi taler om hvilepuls, hvor afvigelserne er meget færre: Her er den normale puls på 60 slag i minuttet for mænd og 70 i minuttet for kvinder.

Der findes imidlertid, som tidligere nævnt, generelle retningslinjer for, hvor høje og hvor lave henholdsvis det systoliske og det diastoliske blodtryk maksimalt bør være.

  • Det systoliske blodtryk, eller slagtrykket, bør ligge mellem 100 og 140.
  • Det diastoliske blodtryk, hviletrykket, bør ligge mellem 60 og 90.
  • Et gennemsnitligt blodtryk, set ud fra ovenstående, vil derfor ligge omkring 120/80.

Det er dog oftest kun interessant at se på sit blodtryk ud fra en individuel sammenhæng.

Hvis blodtrykket hos en person normalt ligger på 70/110, vil et pludseligt blodtryk på 90/140 nemlig være en indikator på, at vedkommende muligvis bør undersøges – også selvom sidstnævnte blodtryk befinder sig indenfor normalområdet.

Er blodtrykket hos en person altid i den høje ende, vil små afvigelser over normalen omvendt heller ikke nødvendigvis være hverken behandlingskrævende eller give årsag til yderligere undersøgelser.

Derfor vil man også kunne opleve, at lægen ikke konkluderer hverken forhøjet eller for lavt blodtryk ud fra en enkelt konsultation. Man bør derfor også selv være påpasselig med at blive forskrækket, hvis man har målt sit blodtryk og finder tallet højt – det behøver ikke indikere andet, end at blodtrykket forbigående var højere end normalt.

Man bør dog naturligvis altid kontakte sin læge, hvis blodtrykket er højere eller lavere end normalen – eller man generelt er utryg eller i tvivl om noget i forhold til måling af blodtryk.

Sådan foregår en blodtryksmåling

Man kan enten få målt sit blodtryk hos lægen, på apoteket eller gøre det selv derhjemme med en digital blodtryksmåler. Har man mistanke om for lavt eller forhøjet blodtryk, bør man altid søge læge.

Er der brug for jævnligt at kontrollere sit blodtryk, kan man købe en blodtryksmåler til hjemmebrug. Disse apparater er meget nemme at benytte.

Det gør ikke ondt at få målt sit blodtryk, men nogen synes det er en smule ubehageligt, når manchetten strammes godt til. Der er dog tale om en meget kortvarig periode på ganske få sekunder og det samlede tidsforbrug på en blodtryksmåling er oftest under 1 minut.

Måling af blodtryk med en gammeldags blodtryksmåler

Mange læger foretager stadig blodtryksmålinger ved hjælp af de gammeldags kviksølvmanometre. Årsagen er, at disse ofte giver de mest pålidelige resultater, uanset hvor god en digital blodtryksmåler, der er tale om.

Det skyldes blandt andet, at lægen ved at bruge den gammeldags målemetode både lytter og kigger på én gang – og jo flere observationer der gøres samtidig, jo mindre er risikoen for fejlmålinger også.

Derudover er brugen af et kviksølvsmanometer den eneste målemetode, der helt konkret påviser både det systoliske og diastoliske blodtryk. Digitale blodtryksmålere benytter nemlig en anden måleteknik, hvilket vi kommer ind på i næste afsnit.

En blodtryksmåling hos lægen foregår oftest på følgende måde:

  1. Armen afklædes og lægen påsætter en såkaldt manchet på overarmen lige over albuen. Manchetten består af et stykke stof, der kan sættes fast på armen med velcro. Inden i manchetten sidder en indvendig ballon, der kan pustes op, så manchetten kan strammes tæt fast om armen.
  2. Lægen puster manchetten op med en lille gummibold, vedkommende trykker på.
  3. Når ballonen er helt pustet op, sætter lægen et stetoskop til pulsåren i indersiden af albuen. Når manchetten er helt stram, er der lukket for blodtilførslen og lægen kan således ikke høre noget pulsslag.
  4. Lægen lukker nu forsigtigt en lille smule luft ud af manchetten, indtil vedkommende kan høre patientens pulsslag i stetoskopet. Når dette sker, er det systoliske blodtryk fundet.
  5. Lægen fortsætter herefter med at lytte til pulsslaget, mens vedkommende lukker yderligere luft ud. Når lyden forsvinder helt, er det diastoliske blodtryk klarlagt.
  6. Nu kender lægen både det systoliske og det diastoliske blodtryk og kan med det samme oplyse patienten om blodtrykket og hvorvidt det er normalt. Er målingen indenfor normalområdet, vil lægen ofte ikke foretage sig mere. Er blodtrykket i den lave eller høje ende, vil lægen ofte dobbelt- eller trippletjekke resultatet.

Måling af blodtryk med en digital blodtryksmåler

Brugen af et digitalt blodtryksapparat er en nem måde at måle blodtrykket på. Princippet er det samme som ved lægens måling på en gammeldags blodtryksmåler. Her behøver hverken apotekeren, sygeplejersken eller hjemmehjælperen dog at lytte til pulsslagene, fordi det digitale blodtryksapparat ikke tager udgangspunkt i det systoliske og det diastoliske blodtryk. I stedet måles det såkaldte oscillatoriske tryk, som svarer til det gennemsnitlige blodtryk i kroppens blodårer.

Blodtryksmåling med et digitalt blodtryksapparat foregår på følgende måde:

  1. Armen afklædes og manchetten sættes fast på overarmen, så den nederste kant sidder et par centimeter over albuen.
  2. Blodtryksapparatet tændes og manchetten pustes automatisk op.
  3. Sensoren i manchetten måler det maksimale oscillatoriske tryk.
  4. Apparatet beregner herefter, ud fra en fastsat formel, hvad kroppens blodtryk er.
  5. Blodtryksmåleren viser resultatet i displayet, i samme format som lægen angiver via sit kviksølvsmanometer. F.eks. 83/122.

Der findes både digitale blodtryksapparater til anvendelse på overarmen og modeller, der i stedet benyttes på håndleddet. Generelt anbefales det dog at måle blodtrykket på overarmen, da det giver det mest pålidelige resultat.

Det skyldes, at der er længere vej fra hjertet til håndleddet end fra hjertet til overarmen. Især hos ældre kan trykket mindskes, jo længere væk fra hjertet blodet kommer. På den måde bliver resultatet af et blodtryk målt ved håndleddet således ikke altid reelt.

Kontinuerlig blodtryksmåling

Ved større undersøgelser eller udredninger for diverse sygdomme, kan det være nødvendigt at måle blodtrykket kontinuerligt henover hele døgnet. Dette gøres med en mindre, transportabel blodtryksmåler, som automatisk foretager en måling 2-4 gange i timen.

Apparatet lagrer alle målinger, hvormed der efterfølgende kan fremstilles en kurve, som lægen kan bruge i sit arbejde omkring diagnosticering.

Denne type blodtryksmåling foregår på følgende måde:

  1. Sygeplejersken på den medicinske afdeling eller i lægekonsultationen monterer en manchet på patientens overarm og starter apparatet.
  2. Herefter instrueres patienten i de forskellige forholdsregler, der måtte være – f.eks. at blodtryksapparatet ikke tåler vand eller at ledningerne ikke må afklemmes.
  3. Blodtryksapparatet måler nu automatisk blodtrykket i et fast interval og gemmer oplysningerne digitalt.
  4. Efter 24 timer tager patienten selv manchetten af og indleverer apparatet til analyse det sted, hvor det blev udleveret.

Den bedste metode til blodtryksmåling

Der er fordele og ulemper ved begge metoder at måle blodtrykket på.

Ulempen ved et gammeldags kviksølvsmanometer er, at metoden er manuel, hvormed fejl nemmere opstår end ved automatiserede målinger. Lufttrykket kan f.eks. mindskes for hurtigt eller øret kan høre forkert i forhold til forekomst eller fravær af pulsslag. I den sammenhæng er en digital blodtryksmåler derfor ofte den mest pålidelige.

Til gengæld er digitale blodtryksapparater ikke altid ideelle, hvis blodårerne er blevet stive på grund af alder eller hvis hjertet slår uregelmæssigt – en tilstand der kaldes arytmi.

I begge tilfælde kan det oscillatoriske tryk i blodårerne nemlig forekomme højere end det reelt er og dermed udmunde i, at den formelbaserede udregning af det samlede blodtryk ikke når frem til et helt korrekt resultat.

En digital blodtrykmåler er stadig dog en god indikator på, om blodtrykket befinder sig i normalområdet – og kombineret med kontroller på et kviksølvsmanometer hos lægen en fremragende metode til overvågning af blodtrykket hos personer, der har problemer hermed.

Måling af blodtrykket bør ske i både højre og venstre arm

Der kan være forskel på blodtrykket, alt efter hvilken arm, der måles på.[4] Det er derfor en god idé at måle blodtrykket i begge arme for at sikre at undersøgelsen giver et pålideligt resultat.

Når blodtrykket skal fastlægges, noteres altid det højeste resultat.

Det er forskelligt fra person til person, hvor meget blodtrykket svinger fra arm til arm. Hos nogen er der stort set ingen forskel, mens der hos andre kan være større variationer.

Et amerikansk studie har påvist en sammenhæng mellem store forskelle i de to armes blodtryk og forøget risiko for hjertekarsygdomme.[5] Undersøgelsen fastslår, at risikoen er øget med 38% allerede ved en difference på 10 mmHG fra den ene arm til den anden.

Måler man selv sit blodtryk derhjemme, bør man derfor altid opsøge sin læge, hvis man oplever væsentlige variationer.

Vigtigt at huske, når man måler sit blodtryk

  • Blodtrykket stiger ved nervøsitet. Er man ængstelig, kan blodtrykket derfor forekomme højere ved en blodtryksmåling, end det reelt er. Man bør derfor forsøge at slappe godt af.
  • Selv små aktiviteter får hos mange pulsen op. Gåturen fra lægens venteværelse til konsultationsrummet kan derfor også give et falskt forhøjet blodtryk. Derfor bør man altid sidde mindst 5 minutter i afslappet tilstand, inden målingen påbegyndes.
  • Blodtrykket bør aldrig måles den første halve time efter fysisk aktivitet. Det er derfor en god idé at tage bilen eller bussen i stedet for cyklen, når turen går til lægen med en blodtryksmåling som formål. Alternativt kan man komme i god tid.
  • Korslagte ben kan ændre blodtrykket kortvarigt, da denne stilling hos de fleste påvirker blodtilførslen til benene, hvilket har betydning for netop blodtrykket. Man bør således undgå at sidde med benene over kors de sidste 5 minutter op til blodtryksmålingen.
  • Rygning påvirker blodtrykket og bør derfor undgås – som minimum de sidste 30 minutter op til målingen.
  • Når man taler, stiger pulsen, ligesom blodtrykket også vil gøre det. Når man får målt sit blodtryk, skal man derfor undgå at tale imens.
  • Manchetten skal størrelsesmæssigt passe til overarmen. Gør den ikke det, kan man enten risikere et forkert resultat eller at manchetten slipper, når trykket øges. Der findes flere forskellige størrelser på markedet og skulle manchetten på et blodtryksapparat til hjemmebrug ikke passe, kan der købes andre størrelser på apoteket eller online.
  • Har man en blodtryksmåler derhjemme, bør det jævnligt tjekkes, at manchetten er intakt, ligesom apparatet bør kalibreres én gang årligt, så det måler korrekt. De fleste producenter tilbyder selv at gøre dette og angiver i brugsvejledningen, hvordan man rent praktisk bærer sig ad. Har man lånt blodtryksapparatet hos lægen, afleveres dette blot retur pågældende sted.

Forhøjet blodtryk

Det anslås, at 20% af befolkningen lider af forhøjet blodtryk[6]. Det svarer til omkring 1 million danskere, hvoraf det skønnes, at mindst 350.000 af disse ikke er klar over det.

Forhøjet blodtryk er en af de sygdomme, der årligt koster mange menneskeliv. I 2016 afgik godt 1500 ved døden efter en akut blodprop i hjertet[7]. Dødsfald der i øvrigt ofte sker uden at den afdøde eller de pårørende havde mistanke til, at der var noget galt.

Symptomer på forhøjet blodtryk

At have forhøjet blodtryk medfører sjældent symptomer. Hvis blodtrykket er meget højt, kan der dog opstå hovedpine, svimmelhed og kraftigt næseblod uden nogen logisk forklaring. Har tilstanden varet længe, kan der i forbindelse med fysisk anstrengelse opstå smerter i hjertet, fordi dette er nødt til at pumpe hårdere for at få blodet rundt i kroppen, når blodtrykket er højt.

Det mest almindelige er dog, at tilstanden forbliver uopdaget, indtil blodtrykket ved anden lejlighed måles ved lægen.

Risiko ved forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk øger risikoen for en lang række akutopståede, kritiske sygdomme[8].

Hjerneblødning: Når blodtrykket er højt, udsættes de små blodkar, i især hjernen, for en større belastning, end de nødvendigvis kan modstå. Hermed risikerer disse at briste, hvormed en hjerneblødning kan opstå.

Bristet kranspulsåre: Hjertets kranspulsåre kan også briste, når blodtrykket har været for højt i en længere periode. Både fordi blodkarrene er påvirkede og fordi hjertet generelt belastes ekstra meget, når det konsekvent skal slå hårdere på grund af et blodtryk, der er for højt.

Åreforkalkning: Det øgede tryk i blodårerne kan på sigt give mindre skader på indersiden af blodårernes vægge. Hermed opstår der mulighed for, at kalk og kolesterol kan lagre sig og medføre åreforkalkning – og dermed også åreforsnævring. På den måde får kroppens organer ikke ilt nok, og især hjertekrampe og blodpropper i hjertet opstår som følge af netop åreforkalkninger.

Blodpropper: Forkalkningen af blodårerne øger risikoen for blodpropper, fordi passagen i selve blodårerne indsnævres og bliver smallere, når indersiderne fyldes med kalk- og fedtaflejringer.

Hjertesvigt: Den hårde påvirkning af hjertet ved forhøjet blodtryk kan få hjertet til vokse uhensigtsmæssigt. Det skyldes, at hjertet er en muskel, hvis størrelse kan påvirkes af øget belastning. Ligesom man kender det fra styrketræning af kroppens andre muskler. I forlængelse af forstørret hjerte følger også ofte begyndende hjertesvigt.

Svigtende syn: Forhøjet blodtryk kan desuden påvirke synet, fordi de mikroskopiske blodkar i øjet risikerer at briste eller blive forkalkede på samme måde som kroppens øvrige blodårer.

Årsager til forhøjet blodtryk

Der er ikke altid en årsag til forhøjet blodtryk og mange får diagnosen på trods af sund kost og livsstil. Der er dog en overvægt af tilfælde af forhøjet blodtryk hos personer med en uhensigtsmæssig livsstil.[9] Derudover ved man, at risikoen stiger med alderen.

For højt blodtryk kan dog også være et symptom på en underliggende sygdom, som f.eks. nyresygdomme, diabetes eller stress – forbigående som kronisk.

Medicinsk behandling af forhøjet blodtryk

Hvis det forhøjede blodtryk skyldes en underliggende sygdom, vil denne forsøges behandlet, eventuelt i kombination med behandling af det forhøjede blodtryk selv.

Medicinsk behandling af forhøjet blodtryk vil desuden altid ske for at minimere risikoen for de kritiske følgesygdomme, et blodtryk i den høje ende kan medføre. Behandling igangsættes derfor sjældent for at lindre eventuelle gener som følge af lidelsen.

Behandlingen af forhøjet blodtryk består af blodtrykssænkende medicin i kombination med vejledning i en sundere livsstil, hvis dette er nødvendigt. For eksempel i form af hjælp til et rygestop eller et besøg hos en diætist, hvis man er overvægtig.

Der findes flere forskellige præparater indenfor blodtryksnedsættende medicin og behandlingen er i flere tilfælde nødvendig livet ud.

Det kan man selv gøre

Man ved, der findes forskellige livsstilsfaktorer, der kan øge risikoen for forhøjet blodtryk.

  • Overvægt – jo højere BMI des større risiko
  • Rygning
  • For lidt motion
  • For stort alkoholindtag
  • For stort saltindtag

For at undgå for højt blodtryk – eller for at sænke blodtrykket, hvis man allerede er ramt – kan man derfor minimere de forskellige risikofaktorer én for én:

  • Overvægtige bør tabe sig. Mange læger tilbyder hjælp til dette i form af vægttabsforløb eller diætistvejledning.
  • Rygere bør stoppe helt med at ryge, uanset hvor stort tobaksforbruget er. Der findes ofte gratis rygestopkurser på landets apoteker eller i lægekonsultationerne.
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 minutters fysisk aktivitet med forhøjet puls om dagen og denne anbefaling bør følges ved forhøjet blodtryk.
  • Alkoholindtaget bør begrænses eller helt fjernes.
  • Mængden af salt bør begrænses. Herunder bør man også være særligt opmærksom på indtaget af færdigvarer som kiks, chips og pålæg, der traditionelt er meget saltholdige.

Lavt blodtryk

Hos mange er et lavt blodtryk medfødt og tilstanden ses især hos yngre kvinder og meget tynde mennesker.

Der tales om for lavt blodtryk, når enten det systoliske blodtryk er under 100 eller det diastoliske blodtryk er under 60. Man kan således godt have lavt blodtryk, selvom det ene af de to tal ligger i normalområdet.

De fleste tilfælde af for lavt blodtryk er harmløse og blot et udtryk for en naturlig variation i befolkningen. Et lavt blodtryk kan dog også være tegn på underliggende sygdom i hjertet eller leveren, samt akut opståede skader som f.eks. indre eller ydre blødninger.

Dog alt sammen noget, der oftest også vil medføre andre symptomer eller generelt ubehag. Sygdomme bliver i øvrigt sjældent diagnosticeret med baggrund i et lavt blodtryk alene.

Symptomer på lavt blodtryk

Ofte er tilstanden helt uden symptomer.

Nogle oplever dog hovedpine, træthed og svimmelhed. Sidstnævnte især når de rejser sig hurtigt fra enten siddende eller liggende stilling. Få oplever desuden besvimelser i forbindelse hermed.

Svimmelhed og besvimelse i forbindelse med for lavt blodtryk skyldes, at det lave blodtryk pludselig falder yderligere i en kort periode.

Dette kaldes for et ortostatisk blodtryksfald og har den kortvarige konsekvens, at hjernen ikke får tilstrækkeligt med ilt. Dette vil resultere i en lige så kortvarig utilpashed, svimmelhed og måske en smule sløret syn.

Et ortostatisk blodtryksfald er ikke i sig selv farligt og tilstanden er oftest forbigående. Langt de fleste lærer desuden at leve med den ved at tænke over at rejse sig langsomt og ikke foretage pludselige bevægelser.

Risiko ved lavt blodtryk

Når blodtrykket er lavt, er det som udgangspunkt ikke farligt. Tværtimod antages det ligefrem at kunne nedsætte risikoen for blodpropper og visse hjertesygdomme.[10]

Skyldes det lave blodtryk en underliggende sygdom, vil det derfor også være risiciene herved, der i stedet skal tages i betragtning.

Derudover har især ældre en større andel af faldulykker på grund af den besvimelse og svimmelhed, et pludseligt fald i blodtrykket kan medføre. Dette kan resultere i hjernerystelser, brud på knogler og behandlingskrævende sår.

Årsager til for lavt blodtryk

Som det indledningsvist i dette afsnit blev angivet, er den primære årsag til for lavt blodtryk de naturlige forskelle, der findes fra person til person.

Det tal, der tages udgangspunkt i, når der tales om et normalt blodtryk – 120/80 –  er fremkommet ved empiriske og medicinske undersøgelser.

Undersøgelserne er foretaget ved at måle blodtrykket på en lang række personer over en årrække, ud fra et statistisk grundlag. Herefter er et gennemsnit blevet beregnet, ligesom man har fundet frem til et normalspektrum.

Hver gang der beregnes et gennemsnit, vil der være forsøgspersoner, der trækker gennemsnittet op og nogen, der trækker gennemsnittet ned. Derfor er forekomsten af personer med et blodtryk, der er lavere end de generelle normalværdier, helt naturlig.

Underliggende sygdomme kan dog, som nævnt, også medføre et for lavt blodtryk og årsagerne skal i disse tilfælde findes i den pågældende sygdom.

Visse typer medicin kan endvidere også påvirke blodtrykket, så det bliver for lavt.

Medicinsk behandling af lavt blodtryk

De fleste har ingen gener af det lave blodtryk og behandling er i disse tilfælde derfor ikke nødvendig, da tilstanden som tidligere nævnt ikke er farlig.

Har man derimod gener af det for lave blodtryk, kan man i samarbejde med lægen vurdere, om behandling er mulig eller man blot er nødt til at tage sine forholdsregler.

  1. Skyldes det lave blodtryk sygdom, vil behandlingen tage udgangspunkt i denne.
  2. Får man medicin, der har for lavt blodtryk som kendt bivirkning, kan lægen justere doseringen eller ændre præparatet til et andet for at se, om blodtrykket efterfølgende bliver normalt.
  3. Som sidste udvej kan en behandling med binyrebarkhormon forsøges, selvom den langt fra er effektiv hos alle. Behandlingen kræver desuden nøje overvågning for ikke at risikere forhøjet blodtryk i stedet. Derfor anvendes derfor kun i særlige tilfælde, f.eks. hos personer hvor anfaldene af ortostatisk blodtryksfald er invaliderende for en normal hverdag.

Det kan man selv gøre

Hvis blodtrykket er for lavt, kan man selv foretage nogle livsstilsændringer, der kan være med til at hæve blodtrykket med det mål at ramme normalområdet.

  • Fysisk træning har positiv indflydelse på blodtrykket, og ligesom ved forhøjet blodtryk kan et normal blodtryk opnås ved at træne og motionere regelmæssigt. Gerne i form af kardiotræning, hvor pulsen kommer op. Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 minutters aktivitet med forhøjet puls dagligt.
  • Et væskeindtag på mindst 2 liter postevand dagligt kan også hjælpe med til at opnå et normalt blodtryk.
  • Er kosten generelt saltfattig, kan man indtage en smule mere salt, da dette er med til at sende blodtrykket opad. Det er også derfor man anbefaler personer med forhøjet blodtryk at undgå netop dette. Her skal man dog være opmærksom på, at saltet tilsættes den normale kost og således ikke i stedet indtages i form af ekstra fødevarer som salte snacks og lignende.
  • Lakrids kan forhøje blodtrykket. Det skyldes stoffet glycyrrhizinsyre som, stærkt forenklet, hæmmer omdannelsen af kroppens naturlige stoffer, som normalt forhindrer, at blodtrykket stiger uhensigtsmæssigt. Det anbefales dog ikke at indtage lakrids i uhæmmede mængder og et ugentligt maksimalt indtag på 50-100 gram, fordelt jævnt over ugens dage, bør være rettesnoren.

Lindring af ortostatisk blodtryksfald

I forhold til anfald af ortostatisk blodtryksfald kan man sørge for at rejse sig langsomt fra stolen, sengen eller sofaen, og dermed forsøge at undgå anfaldet. Er anfaldet allerede indtruffet, eller kan man mærke det er på vej, gælder det om at få blodtrykket hurtigt op igen.

Det gøres ved at:

  • Stoppe med det, man er i gang med, da dette sandsynligvis er årsagen til det pludselige fald i blodtrykket.
  • Sætte eller lægge sig ned for at undgå falduheld, hvis man bliver skulle besvime.
  • Drikke en halv liter vand, gerne afkølet.

Derudover bør man sørge for at informere eventuelle pårørende om, hvordan de skal reagere, hvis man besvimer i deres nærhed.

Hvis nogen besvimer, skal man:

  • Lægge den besvimede fladt ned på ryggen.
  • Holde øje med om åndedrættet er stabilt og pulsen er normal.
  • Eventuelt hæve den besvimedes ben fra underlaget ved at lægge en pude under disse. Det får blodet til at løbe tilbage mod hjerte, lunger og hjerne.

Sker der ingen bedring i tilstanden indenfor 3-5 minutter, eller er åndedrættet eller pulsen uregelmæssigt eller hurtigt, skal der ringes 112.

Yderligere informationer omkring blodtryk

Man bør altid søge læge, hvis man er bekymret, i tvivl om noget eller føler sig utilpas. Mange alvorlige sygdomme kan forebygges, hvis de bliver behandlet i tide og et lægebesøg for meget er altid bedre, end et lægebesøg for lidt.

Du kan finde din praktiserende læges kontaktoplysninger på dit Sundhedskort eller via dette link https://www.sundhed.dk/borger/guides/find-behandler/?Informationskategori=Praktiserende%20l%C3%A6ge

Hvis din læge har lukket, du akut har fået det dårligt og ikke føler, lægekontakten kan vente til din egen læge åbner, skal du kontakte lægevagten. Nummeret til lægevagten i din region finder du her: http://www.laegevagten.dk/kontakt-laegevagten

Oplever du voldsomme brystsmerter, der trækker ud i armen, eller smertefuld trykken for brystet og åndenød, bør du altid ringe 112.

Kilder:

[1] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/apopleksi/apopleksi-blodprop-eller-bloedning-i-hjernen/

[2] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/koronarsygdom/myokardieinfarkt-en-oversigt/

[3] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/blodpropsygdom/blodprop-i-lungerne-lungeemboli/

[4] https://min.medicin.dk/Undersoegelser/SygdomsUndersoegelse/27

[5] http://www.amjmed.com/article/S0002-9343(13)00972-8/fulltext

[6] https://www.apoteket.dk/sygdom/hjerte-og-kredsloeb/forhoejet-blodtryk

[7] https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/noegletal/

[8] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/hoejt-blodtryk-hypertension/hypertension-symptomer/

[9] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/hoejt-blodtryk-hypertension/hypertension-aarsager/

[10] http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sundhedsp/art5585549/Klarlund-Det-er-sundt-at-have-lavt-blodtryk

Original artikel: Lavt blodtryk – Hvad er farligt ved det?

[Den oprindelige artikel på Fitness-blog.dk om blodtryk er skrevet af den daværende redaktør, som netop havde fået konstateret for lavt blodtryk. Af hensyn til historikken, gengives artiklen nedenfor]

Jeg har ALT for lavt blodtryk. Idag var jeg til læge igen, så her kommer en lille historie fra det virkelige liv!

Forhistorie

Jeg var i uge 45 et smut hos min lokale læge, fordi jeg i længere tid havde haft problemer med svag hovedpine og træthed. Jeg havde aldrig selv tænkt over det som et problem, lægen skulle interessere sig for, men min mor fik mig lokket afsted.

Jeg fik fortalt min kære læge om problemet om han fik gang i nogle blodprøver plus en blodtryksmåling. Blodprøvene kunne jeg få svarene på 2 uger efter, når jeg var vendt hjem fra ferie, mens resultatet fra blodtryksmålingen blev leveret samme dag. Den viste at mit blodtryk var meget lavt, hvilket jeg troede var godt. Det virkede heller ikke som om lægen ville give mig anden opfattelse, så jeg kørte hjem igen og tænkte ikke mere over det.

Status

Idag var jeg så tilbage hos lægen for at få svaret fra min blodprøve. Alt var som det skulle være, hvilket jeg også stærkt havde regnet med.
MEN!
– Lægen målte igen idag mit blodtryk og idag kom der andre boller på suppen. Jeg havde et “umådeligt lavt blodtryk”. “Du bliver 110 år gammel, men jeg tror vi har fundet grunden til dine problemer”. Et for lavt blodtryk skulle efter sigende være skyld i let hovedpine i lange perioder, træthed og det at jeg bliver svimmel når jeg rejser mig fra siddende eller liggende position.

Så nu vil han tage 3 andre tests om en uge plus han fik en urinprøve frisk leveret idag! Så må vi se hvad de viser..
I mellemtiden skulle jeg spise en masse salt på min mad, det skulle åbenbart forhøje blodtrykket lidt.
Er der nogle af jer der “lider” af for lavt blodtryk, så smid hellere end gerne en kommentar.

Lavt blodtryk

Læs mere om emnet her!

PS. jeg kan desværre ikke informere jer om mit præcise blodtryk. Det fik jeg aldrig at vide :/

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.4/5 (59 votes cast)
Blodtryk – alt du skal vide om din blodtryksmåler og forhøjet eller lavt blodtryk, 3.4 out of 5 based on 59 ratings