Projekt Homegym: Jeg vil lave mit eget træningsrum

Projekt Homegym er et nyt tiltag her på Fitness Blog, hvor du kan følge med i hvordan jeg laver mit eget træningsrum. Udover at jeg lukker dig indenfor i mit eget hjem, så har du faktisk også mulighed for at blande dig og blive en del af projektet.

Som læser her på Fitness Blog kan du være med til at bestemme hvordan projektet kan udarte sig. Ved at fortælle mig hvad du gerne vil se og hvordan du selv ville opbygge dit eget homegym kan du i høj grad inspirere dette projekt.

Dette er det første afsnit af forhåbentlig mange om hvordan jeg bygger mit homegym i underetagen af mit eget hus. Det er en introduktion til hele projektet og du får et smugkig af hvad jeg allerede har købt af udstyr.

Se 1. afsnit af Projekt Homegym herunder

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Jeg beklager den lidt dårlige lyd pga. akustikken i lokalet. Jeg arbejder på at få det forbedret til de kommende afsnit. Det vil formentlig blive bedre, når der bliver lagt gulv på.

Planen med Projekt Homegym

Formålet med at lave mit eget homegym er selvfølgelig at jeg vil kunne træne hjemme hos mig selv. Men derudover vil mit homegym også kunne bruges som lokation, når jeg skal optage videoer her til Fitness Blog.

Til at starte med har jeg gjort rummet klar. Rummet befinder sig i underetagen af mit hus og har stået forholdsvis urørt siden vi købte huset. Jeg har derfor malet loftet og væggene, men ikke gulvet, da jeg har planer om at skulle have noget gulv på.

Derudover har jeg købt det første udstyr. Det består af et squat rack, en olympisk vægtstang og bumper plates. Jeg har valgt netop det udstyr, fordi at jeg med dette kan udføre en stor del af basisøvelserne. Basisøvelserne er kernen og fundamentet i min styrketræning og udgøre derfor en stor del af min træning. Det var derfor oplagt at det var udstyret at starte med.

Udstyret er købt hos Billig-Fitness.dk

Se det næste afsnit før alle de andre

I næste afsnit af Projekt Homegym vil du kunne høre mere om udstyret, som jeg har købt.

Se 2. afsnit af Projekt Homegym her

Tilmeld dig mit nyhedsbrev på forsiden af Fitness Blog for at være blandt de første, som får besked om det næste afsnit, samt om nye artikler her på Fitness Blog.

Næste skridt: Gulv – har du et godt råd?

Planen er, at jeg også skal have lagt noget gulv i mit homegym. Men jeg har endnu ikke besluttet mig for hvilket slags gulv det skal være. Måske ved du noget om gulve til træningsrum og kan hjælpe mig? Hvis det er tilfældet, så må du meget gerne skriv en kommentar herunder! :-)

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.9/5 (7 votes cast)
Projekt Homegym: Jeg vil lave mit eget træningsrum, 4.9 out of 5 based on 7 ratings