Jeg er gået i stå og ved at miste motivationen!

Den ovenstående sætning hører jeg desværre ret ofte. Jeg skriver desværre fordi folk mister motivationen, ikke fordi de går i stå med træningen.

Det er nemlig meget naturligt at gå i stå for en kort periode – det sker for alle på et eller flere tidspunkter. Det beklagelige er, hvis du mister motivationen på grund af det.

Hvordan du tackler stilstand og modgang i træningen afgør i høj grad om du når dine mål på længere sigt. Dette er hvad der adskiller dem, som opnår gode resultater med sin træning, fra dem, hvor træningen aldrig rigtigt bliver til noget.

Læs her hvordan du tackler modgang og opnår de resultater, som du drømmer om.

Modstand

Modstand er en pudsig størrelse, hvad enten den forekommer i ens træning eller i livet generelt. Afhængig af dens størrelse, så kan det være ubehageligt at møde modstand. Men modstand er omvendt nødvendig for at der kan ske en udvikling. Dette gælder både personlig udvikling i livet og udvikling i vores fysiske træning.

Når det kommer til livets til tider hårde gang, så kan vi sjældent bestemme størrelsen af modgangen. Men i træningen er vi så heldige selv at kunne påvirke modstanden, da træningen jo er indbegrebet af fysisk modstand i en forholdsvis kontrolleret form. Vi kan til en vis grad selv dreje og justere på knapper, som belastning, frekvens og tid.

Der kan dog også opstå en anden slags modstand i form af en skade eller manglende fremgangen i træning, hvor man oplever at man hverken bliver stærkere eller større, vægttab er gået i stå eller hvad der nu skulle være ens formål med træningen.

Udfører du en træning, som bringer dig nærmere dit mål?

Modstand skal være til stede i et træningsforløb for at sikre yderligere fremgang. Man kan ikke slippe afsted med at gøre som man plejer, hvis man gerne vil se nye resultater. Kroppen tilpasser sig det, som den bliver udsat for og det er i bund og grund humlen bag det hele.

Udsætter du din krop for inaktivitet, så tilpasser den sig. Væk med muskelmassen, på med fedtet og en lang række kardiovaskulære funktioner bliver der skruet ned for – dem er der jo ikke længere behov.

Udsætter du din krop for løbetræning, så tilpasser kroppen ved at skrue op for de kardiovaskulære funktioner og både fedt og muskelmasse kan ryge sig en tur. Kroppen har ikke brug for dødvægt, når den skal transportere sig selv rundt på de danske stier igen og igen.

Udsætter du den for styrketræning, så tilpasser kroppen sig ved at skrue op for muskelmassen, samt laver forbedringer i de kardiovaskulære funktioner – måske ikke i samme grad som ved løbetræning, men stadig forbedringer.

Kroppens tilpasningsevne er utrolig vigtig at have i tankerne, når man skal planlægge sin træning.

Et hængsel på en ofte benyttet låge ruster aldrig – dette er et ordsprog, der ofte bliver brugt som en analogi for vigtigheden af at dyrke motion og bruge sin krop. Et ganske fint ét af slagsen og jeg kan godt lide det. Der er bare et lille problem. Et hængsel kan aldrig blive stærkere – i modsætning til kroppen. Kroppen adskiller sig nemlig fra hængslet ved at kunne forbedre sin funktionsevne. Hvor hængsler og andre mekaniske ting bliver nedbrudt over tid, så kan kroppen regenerer sig selv og blive bedre til at fungere. Det kræver blot at den får tilstrækkeligt med næringsstoffer og rigeligt hvile.

…og så kræver det at den får modstand. En modstand, der er tilstrækkelig for at kroppen bliver stimuleret til lave forbedringer. Det er hvad man kalder en superkompensation, altså en over-kompensation for de påvirkninger, som man har udsat kroppen for under træning. Det er altså ikke styrketræningen i sig selv man bliver stor og stærk af, men pauserne imellem styrketræningen.

Derfor er det vigtigt at du i takt med at din krop tilpasser sig den træning, som du udsætter den for, sørger for at ændre på træningen ved at skrue op for modstanden, fx belastningen/vægten eller træningsmængden. Dette kan gøres systematisk gennem periodisering, som sikrer en progression i træningen. Dette vil kunne forhindre at man rammer et plateau, hvor der er stilstand i træningsfremgangen.

Men hvad nu hvis man allerede har ramt plateauet eller har fået en skade, som bliver ved med at drille, og man ikke ved hvordan man kommer videre?

Hvad der står I din vej, skal blive til din vej

 “The impediment to action advances action. What stands in the way becomes the way.” – Marcus Aurelius

Det ovenstående citat er mit absolutte ynglings citat. Oversat til dansk betyder det at det, som står i vejen for handling fordre handling – hvad der står I din vej, skal blive til din vej.

Det handler om at gøre noget, som er være afsindigt svært for de fleste mennesker, nemlig at tage sit problem og vende det på hovedet. Se på det, som noget positivt, der kan hjælpe dig til komme videre og udvikle dig.

Der er en årsag til at du er gået i stå og ikke længere ser fremskridt. Det kan være at din krop mangler yderligere modstand, så den kan blive stimuleret til yderligere fremgang, som beskrevet længere oppe. Men det kan også være at der er et eller flere problemer i din træning, som forhindrer dig i at komme videre. Problemer, som du bevidst eller ubevidst har undgået. Jeg oplever ofte at det er bestemte øvelser, som folk har svært ved og derfor undgår at træne. Men det kan også være træningsmetoden eller teknikken i øvelser, der hindrer yderligere fremgang.

Og det kan være svært, da man skal lægge egoet til side for en stund og fokusere på sit problem. Så selvom du måske har trænet i længere tid og føler dig kompetent i træningen, så skal du være klar til at gøre dig bevidst inkompetent igen for at kunne tackle dit problem, lære af problemet og komme videre mod større fremgang.

Et skridt tilbage og to skridt frem

En kendt model for udviklingen af kompetence ser ud som på billedet foroven. Modellen gælder egentlig for alle kompetencer og ikke kun fysisk træning, som fx at lære at dødløfte. Det kunne også være at køre bil eller at læse og skrive. Modellen forklarer rigtig fint hvordan udviklingen af en kompetence forløber, og du kan sikkert genkende nogle af faserne efter at have været i dem på et eller andet tidspunkt.

Hvis du ikke kan det, så prøv at tænke på den gang du skulle tage dit kørekort og lære at køre bil. Det var svært og du var nødt til at fokusere og tænke over alle handlinger. I dag, når du kører bil, så kan du signalere at du drejer til venstre, bremse, koble ud, skifte gear, slippe koblingen, kigge dig bagud, kigge til venstre og dreje til venstre – altsammen inden for få sekunder, mens du tænker på hvad du skal have at spise til aftensmad i aften. Det ligger på rygraden og er nu en ubevidst kompetence.

Men nu skal det ikke handle om at køre bil, men om fysisk træning. Og i forhold til fysisk træning kan denne model bruges til at forklare hvor vigtigt det er, at man af og til gøre sig selv til bevidst inkompetent for at fremme en udvikling. Alt for mange undgår fx frivægtsøvelser, fordi de indledningsvis ikke kan finde ud af dem. De går derved glip af en potentielt fremragende træning.

Jeg træner ikke dødløft fordi den giver mig ondt i ryggen. Sagt med andre ord så det er øvelsen, der er noget i vejen med, ikke mig. Der er højst sandsynlig en meget god grund til at øvelsen gør ondt, og det er fordi du udfører den forkert.  Gør dig selv bevidst om at du først skal lære at udføre øvelsen korrekt før du kan begynde at bruge den i din træning.

Hvad står i vejen for at jeg kan nå mit mål?

Når jeg ser tilbage på min træningsudvikling, så har de gange hvor jeg har haft småskader eller ramt et plateau, har været de perioder, som jeg har udviklet mig mest af. De har tvunget mig til se på min træning med kritiske briller og fundet eventuelle fejl i den tekniske udførelse af øvelser eller i min træningstilgang. Det har gjort at jeg har måtte ændre min træning og få fikset fejlene, så jeg kunne komme videre.

Desværre oplever jeg at mange mennesker stopper med træning, fordi den er gået i stilstand og de ikke længere ser resultater. Og hvis de bliver udsat for modstand, så søger de væk fra modstanden og derhen, hvor der er tryghed – derhen hvor de i forvejen er kompetente.

Gør dig selv en tjeneste og gør dig selv til bevidst inkompetent i ny og næ – det er mentalt rigtig sundt og du vil opleve fremgang i din træning. Du kan starte med at spørge dig selv:

Hvad der står i vejen for at jeg kan komme videre og nå mit mål?

Svaret på det spørgsmål er højst sandsynligt ikke en ting, som du skal undgå, men noget du skal arbejde med og forsøge at løse.

Tag en beslutning om at du ikke vil tage vejen med mindst mulig modstand og du vil opleve at du kommer nærmere dine mål.