CARB CYCLING: Når Fedt skal væk og Muskler skal Bygges!

Af Lasse Kjær - 15. december 2007 - Emner: Bodybuilding, Kost, Slankekur, Vægttab

I denne artikel vil jeg præsentere dig for konceptet: Carb Cycling.
Mangler du ikke særlig meget muskelmasse før det ser rigtig godt ud, men har du lige lidt fedt på maven og siden som skal væk, så skal du helt klart læse med her.

Ja, rigtigt nok – den her artikel er ikke skrevet til personer der har super meget fedt der skal smides eller til personer der har rigtig meget muskelmasse at hente før de er tilfredse. Det er for trænede personer, som synes godt om deres nuværende form, men som gerne lige vil smide det sidste fedt og måske samtidig bygge lidt muskler på. For det kan faktisk lade sig gøre med denne form for "diæt". Jeg har personligt aldrig benyttet mig af direkte Carb Cycling, men jeg er dog altid opmærksom på at time mit indtag af kulhydrat.
Carb Cycling handler om at styre indtaget af stive kulhydrater som pasta, ris og kartofler
Princippet Carb Cycling går ud på at du timer dit indtag af stive kulhydrater. Stive kulhydrater findes i Ris, pasta, kartofler osv. Disse fødevarer er meget rige på kulhydrater og kaloriemæssigt er de også høje i forholdet til deres modparter i form af frugt.

Stive kulhydrater er gode og nyttige i forbindelse med træning, men når målet er fedttab og ekstra finpudsning af muskelmassen, så er det vigtigt at de indtages på de rigtige tidspunkter.
Carb Cycling går altså ud på at time dit indtag af stive kulhydrater.

Carb Cycling diæt:

Der er nogle vigtige regler som skal overholdes:

  • Der skal indtages proteiner og frugt/grøntsager i hvert eneste måltid
  • Det sunde fedtindtag skal være modsat dit indtag af stive kulhydrater. Det vil så sige at hvis du indtager mange kulhydrater skal du indtager meget lidt fedt. Men hvis du indtager få kulhydrater skal dit fedtindtag sættes i vejret.
  • De dage hvor du ikke må indtage stive kulhydrater skal dine kulhydrater udelukkende komme fra frugt og grøntsager.

Carb Cycling fordelt på dagene

  • Ingen stivelse - Her er det strengt forbudt at indtage fødevarer med stive kulhydrater – dvs. kulhydrater skal komme udelukkende fra frugt og grønt.
  • Lidt stivelse - Her må der indtages stive kulhydrater under træning og i første måltid efter træning.
  • Moderat stivelse - Her må der indtages stive kulhydrater under træning, og i de to første måltider efter din træning.
  • Meget stivelse - Stive kulhydrater hele dagen mere eller mindre. Morgenmad, inden træning, under træning og i to måltider efter træning.

Så din træninguge kan komme til at se nogenlunde sådan her ud med et almindeligt 2-split:

Søndag: Ingen stivelse

Mandag: Dag 1: Bryst, Triceps, Skulder, Mave – Moderat stivelse

Tirsdag: Dag 2: Ben, Ryg, Biceps – Meget stivelse

Onsdag: Pause – Ingen stivelse

Torsdag: Dag 3: Bryst, Triceps, Skulder, Mave – Moderat stivelse

Fredag: Dag 4: Ben, Ryg, Biceps – Meget stivelse

Lørdag: Pause – Lidt stivelse

Søndag: Pause – Ingen stivelse

Programmet er taget fra en anden artikel omkring Carb Cycling – Forfatteren har valgt Ben, Ryg, Biceps dagen som "Meget stivelse" dagen, men det er meget en pririoteringssag. Hvis du ønsker ekstra fokus på din overkrop, så bytter du bare om på dagene.

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner Hvordan vurderer du dette indlæg?
Loading ... Loading ...

Synes du om dette indlæg?

Kigger du forbi igen?

Hvis du synes om artiklerne her på Fitness Blog, så tilmeld det gratis nyhedsbrev. Du får besked, når der kommer nye artikler om træning og kost. Nyhedsbrevet er helt gratis og uden spam.

mine-8-bedste-tips-210x184

Når du tilmelder dig får du også en gratis guide med som gave:

Mine 8 bedste træningstips til dig.

Skriv din email adresse i boksen herunder for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen
Lasse Kjær

 

Bemærk: Jeg hader spam lige så meget som du gør, og du kan stole på at jeg aldrig vil videregive din email til nogen som helst. Og du kan selvfølgelig altid afmelde nyhedsbrevet med et klik.

24 kommentarer til “CARB CYCLING: Når Fedt skal væk og Muskler skal Bygges!”

AH, december 15th, 2007

Interessant koncept – Troede at Lasse-drengen var begyndt at anvende motionscykel:-)

Forreste; hvorfor kan metoden ikke anvendes af folk med meget fedt?

Lasse, december 16th, 2007

Nej tak, ingen motionscykel til mig :)
Bruger heller ikke carb-cycling endnu, men regner med jeg vil bruge det engang næste år og så er den metode der rimelig interessant!

Jeg tror også godt metoden kan bruges af folk med med meget fedt, men for dem findes der andre diæter som er bedre! I den her form for diæt er der ikke tale om kæmpe store fedttab og det er nok der problemet ligger.. Der er også lagt vægt på at der også skal bygges lidt muskler her stadigvæk..

Niels, maj 12th, 2008

Når der står man skal spise under træning. Betyder det så man skal sætte sig ned midt i sit træningsprogram og spise kulhydrater?

Lasse, maj 12th, 2008

Altså jeg ville sgu ikke sidde mig ned at æde en omgang pasta midt i træningen. Det er også en dårlig idé mht. til din puls osv, men hvis du kan finde stive kulhydrater, som er evt. er nemme at indtage. Jeg ved ikke om der findes frugter med stive kulhydrater? Gør der vel egentlig ikke..

Lasse

Niels, maj 15th, 2008

Hører havregryn også ind under stivekulhydrat gruppen?

Lasse, maj 15th, 2008

Ja, det gør det Niels :)

Rut, juni 21st, 2008

stivekulhydrater findes ikke i nogle frugter, så vidt jeg ved, men de findes f.eks. i majs…selvom det måske heller ikke er så lækkert at spise under en træning, men de skal nok også undværes de dage hvor der ikke må spises skivekulhydrater….

Alexander, marts 4th, 2009

Hvad med Kød, supper og brød? må det indtages imens man er på denne kost?

Lasse, marts 4th, 2009

Hej Alexander.

Det hele afhænger af om de bestemte fødevarer indeholder stivelse.
Som du kan se må du på dag tre få en del stivelse. Der er stivelse i brød, så det er kun på nogle dage du må få det. Suppe er svær at svare på, da det kan være alle mulige forskellig slags suppe, så det afhænger lidt af indholdet af suppen :)
Der er intet kulhydrat i f.eks. kyllingekød, så det må du gerne spise selvfølgelig.

Lasse

Josh Palmer, januar 5th, 2010

Jeg får de bedste resultater ved at spise masser af grøntsager(600g) og ca. 250g kylling hver dag, mens jeg ribber mig selv. Og så er det ellers bare ar brænde 1000kcal af hver dag på cyklen, og rive en masse vægte. Så kan man ikke undgå at blive max ribbet…. But hey.. I’m just sayin….

ChristianG, januar 5th, 2010

Og så spiser du ikk andet end det eller hvad?

Josh Palmer, januar 5th, 2010

Nope… Bare husk at variere grøntsagerne.. Og masser af vand.. Og du kan sagtens spise flere grøntsager hvis du er mere sulten :) Jeg har aldrig haft brug for mere en de 250g kylling & 600g grønt

ChristianG, januar 5th, 2010

Altså nu ved jeg ikke om du er 1 meter og meget lille, men det der lyder altså som en crash diet hvis du også samtidig tager en cykeltur osv, hvor høj er du og hvad vejer du? Det du spiser totalt på en dag er lige i omegnen af hvad jeg spiser på ET stort måltid hver dag..

Lasse Kjær, januar 6th, 2010

Hej Josh.

Hvor mange kg muskel taber du på sådan en diæt?

Lasse

Josh, januar 6th, 2010

Ca 3 -4 kg muskler..Men de kommer hurtigt igen. Det gør fedtet ikke

Troels, februar 2nd, 2010

Hey Lasse, efter at have læst T-Nations to artikler om Carb Cycling, er jeg kommet lidt i tvivl om formålet.

I http://www.tmuscle.com/free_online_article/sports_body_training_performance_nutrition/carb_cycling_for_idiots får de det til at lyde som om, at man bruger Carb Cycling, når man vil bulke “while keeping your abs”, hvis vi skal citere fra teksten.

Mens i http://www.tmuscle.com/readArticle.do?id=811783 får de det til at lyde som om, at Carb Cycling er hvis man vil cutte, men stadig beholde sin muskelmasse – eller i bedste tilfælde, øge den en lille smule.

Hvornår mener du man skal bruge den?

Lasse Kjær, februar 3rd, 2010

Hej Troels.

Carb Cycling kan bruges når du vil smide dit fedt og forsøge at opbygge lidt muskelmasse samtidig. Det kan også bruges hvis du vil bygge muskelmasse og samtidig holde din fedtprocent helt i bund. Carb Cycling er optimalt til de små ændringer, det er ikke noget du skal køre hvis du vil pakke 10 kg muskelmasse på.

Jeg bør vidst snart få skrevet en ny og mere fyldestgørende artikel om emnet.

Lasse

Benjamin, marts 16th, 2010

Hej Lasse.
hvordan i forbindelse med løb? det må vel gælde lige over så vel som carb cycling.
jeg løber en hel del, op til 40 km om ugen.. men glemmer dog at få styrketrænet samtidigt..
I hvilken dosis af løb kan du anbefale i forbindelse med styrketræning når man ønsker lidt større muskler osv.
jeg har godt styr på kosten, da jeg har haft diætist på op imod træninger til halv og hel marathon..
er stor fan af brune ris og soya bønner, salat og sunde ting..

mvh Benjamin Brandt

Lasse Kjær, marts 16th, 2010

Hej Benjamin.

Tak for din kommentar.

40 km om ugen er meget og det betyder jo også at din krop forbrænder rigtig meget energi, hver eneste dag.
Du kan sagtens kombinere løb med vægttræning, og dermed også opbygge din muskelmasse. Det kræver dog at du formår at ende i et dagligt kalorieoverskud, sådan at din krop får den nødvendige energi til at opbygge din muskelmasse. Da du løber rigtig mange kilometer hver uge, vil det højst sandsynligt kræve at du spiser rigtig meget mad hver eneste dag. Har du hørt om kalorieoverskud osv. før?

Om du bør fortsætte med at løbe 40 kilomenter ugentligt, kan du kun svare på. Hvis det er det du brænder for, så synes jeg helt bestemt du skal fortsætte.

Lasse

Benjamin, marts 17th, 2010

Hey Lasse.
jo, har jeg skam hørt om :) har også læst de fleste af dine artikler..

hehe, det eneste problem er at jeg har så skide travlt altid, så får ikke spist hvad min krop behøver ;s
men må prøve at få det til at virke..

Nicolai, marts 18th, 2010

Hej Lasse

Super spændende artikel.

Det kunne virkelig være fedt, hvis du prøvede at uddybe den – og evt. gøre det mere håndgribeligt og konkret.

F.eks. ved at lave et eksempel på en ugeplan med den specifikke kost og træning skrevet op.

Anders, maj 6th, 2010

vil det sige at man ikke må spise havregryn til morgen på pause dage, og dage med lidt stivelse og moderat?
Og skal kalorieindtaget være omkring forbrænding? Hvor længe skal det ca. køre over?

Troels, maj 6th, 2010

Du kan prøve at læse en detaljeret guide her http://www.tmuscle.com/free_online_article/sports_body_training_performance/the_carb_cycling_codex

Troels

Anders, maj 7th, 2010

tak (:

Skriv en kommentar