Brug vinteren på at udvikle din fysik

Af Lasse Kjær - 25. oktober 2009 - Emner: Bodybuilding

Fokuser på træningen henover vinteren! Vinteren i Danmark er kedelig og grå, men det er en perfekt årstid til at sætte ekstra fokus på din træning og dermed fysiske udvikling.
I dette indlæg vil jeg forklare hvorfor vinteren kan
være god for din træning og hvordan du udnytter den, på den bedste måde.
Læs med!

Derfor er vinteren en stærk årstid:

Vinteren er skisæson, store jakker og lange bukser, hvor sommeren er strand, t-shirts og shorts.
Vi ønsker nok alle den “skarpeste” fysik om sommeren, hvorimod vi kan godt kan tillade os at være lidt blege og tykke om vinteren.
Derfor skal du udnytte vinteren, til at udvikle din fysik optimalt, sådan at du kan være tilfreds med dine resultater, når det igen er sommer.
Som du nok ved, så kræver det et væsentligt kalorieoverskud at udvikle din muskulatur. Et kalorieoverskud vil i langt de fleste tilfælde lagre lidt fedt på kroppen og efterlade dig mere flad og uskarp, hvilket gør vinteren til den perfekte årstid for et kalorieoverskud og intensiv træningsindsats. Lad mig slå fast, at jeg er modstander af et unødvendigt højt kalorieindtag og dermed unødvendig lagring af fedt, som er populært i mange bodybuildingkredse, men essensen er den samme: vinteren er den perfekte årstid til at starte dit eget lille projekt, hvor målet bør være optimal udvikling, inden sommeren igen kommer til Danmark.
Vinteren tilgodeser også din træning fordi:

  1. Det er en kedelig årstid, hvor aktiviteterne i din fritid er færre end om sommeren.
  2. Vinterdepressionen, eller generelt bare dårligere humør rammer mange – stærke træningsresultater virker bedre end lykkepiller.
  3. Modsat sommeren er du sjældent på længere ferier eller ture om vinteren, hvilket igen tilgodeser en god fast trænings- og kostrytme.

Planlæg din træning for vinteren og bliv motiveret:

Du skal igang nu, men at planlægge din vintertræning. Sæt dig et mål for vinteren, som f.eks:

- Jeg vil fra november 2009 til april 2010 forøge min muskelmasse med 5-6 kg, med en minimal forøgelse af min fedtprocent. Derefter vil jeg fra maj 2010 til juli 2010, fokusere på at vedligeholde den opbyggede muskelmasse og tabe det overskydende fedt.

Denne plan er kun et eksempel, da det svinger meget fra person til person, hvordan ens planlægning skal være. Det afhænger meget af dit udgangspunkt osv.

Del herefter din målsætning op i blokke af 1-2 måneder, hvor du så tilrettelægger din træning og kost efter hvilke mål du skal stræbe efter i hver enkelt blok. Delmål er også en god ide, da det kan være med til at motivere dig yderligere. Du kan derfor dele din målsætning og i: Slutmålsætning og Blokmålsætninger. Dvs. du har dit generelle målsætning, som du skal nå inden det bliver sommer, mens du har bestemte målsætninger for enden af hver blok, som skal være med at indfri slutmålsætningen.

Det kan gøres på følgende måde(IKKE en universel løsning):

planlægning

God planlægning!

Jeg vil til slut gerne slå fast at jeg synes det er direkte idiotisk at lagre en masse unødvendigt fedt henover vinteren. Du skal ikke gå og være direkte tyk om vinteren! Det jeg vil med dette indlæg er blot at forklare, hvorfor en minimal forøgelse af din fedtprocent er bedre om vinteren end den er om sommeren.

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner Hvordan vurderer du dette indlæg?
Loading ... Loading ...

Vil du gøre mig en tjeneste?

Jeg håber du synes min artikel var god og brugbar for dig. Og jeg håber at du har lyst til at læse mere!

Vil du gøre mig den tjeneste at overveje at abonnére gratis på nye artikler ved lige at skrive dig op til nyhedsbrevet?

mine-8-bedste-tips-210x184

Så snart du tilmelder dig sender jeg dig som tak en lille gave:
Mine 8 bedste træningstips til dig!

Jeg håber vi skrives ved - du vil ikke fortryde det!

Med venlig hilsen
Lasse Kjær

 

PS. Jeg hader spam lige så meget som du gør, og du kan stole på at jeg aldrig vil videregive din email til nogen som helst. Og du kan selvfølgelig altid afmelde nyhedsbrevet med et klik.

10 kommentarer til “Brug vinteren på at udvikle din fysik”

Emil, oktober 25th, 2009

Ja vinteren er en god træningssæsson!
tager du nogle højder for de koldere temperature og derved skal bruge mere energi på at holde varmen uden for træningscenteret?

Mvh. Emil

Lasse Kjær, oktober 26th, 2009

Hej Emil.

Det er det nemlig :)
Nej det gør jeg faktisk ikke. Jeg tror ikke på at det spiller nogen væsentlig rolle, så længe du sørger for at holde dig varm når du er udenfor. Det er klart at hvis du går og fryser konstant, at det vil have en effekt på din hypertrofi osv.

Lasse

Emil, oktober 26th, 2009

nej det kan du have ret i. Men tænkte mere på dem der læber uden for, der må der vel være en form for “extre” forbrænding.Nåh men det kan være lige meget bare der bliver spist rigeligt. Går det ellers godt i Sidney?

Michael, november 3rd, 2009

Hej Lasse,
det lyder som en god ide at udnytte vinteren! Jeg tror jeg vil sætte mig et mål, og se om jeg kan nå det!
Men tænkte på, om vi ikke lige kan skrive sammen, så vi kan finde nogle realistiske mål for mig?
På forhånd tak

Lasse Kjær, november 4th, 2009

Emil:

Der vil nok være en ekstra forbrænding, da kroppen skal kæmpe mere for varmen, men jeg tror ikke det er noget du skal tage hensyn til som sådan. Hvis du direkte kan se på din vægt er du ikke udvikler dig, så bør du selvfølgelig overveje at spise mere.

Lasse

Lasse Kjær, november 4th, 2009

Hej Michael.

Ja du må hellere komme i gang med planlægningen!
I hvilke retninger går dine mål? Styrke, Funktionel styrke, hypertrofi eller?

Lasse

Michael, november 4th, 2009

Det er i retningen af styrke / funktionel styrke.

ChristianG, november 4th, 2009

Hej Michael, er du ude efter en god allround form og styrke? Så kan jeg anbefale dig at læse denne artikel:
http://fitness-blog.dk/gsteartikel-xfit-viljestyrke-1091/

Den vil forklare lidt om GFF træning som er det jeg sammenkæder med god allround form og styrke. Og så kan Ross Enamaits bøger anbefales! Samt hans artikler som kan findes her:
http://www.rosstraining.com

Morten, november 5th, 2009

God pointe Lasse med vinter træningen….
Men jeg har et lille problem du måske kan hjælpe mig med.
Jeg spiser som et svin + jeg har brugt weight gainer i en måned nu. Men vægten står stille, vejer omkring 65 kg. Men har også lagt syg en uges tid med diare hvor jeg tabte omkring 3 kg. Og nu står jeg stille.

Lasse Kjær, november 7th, 2009

Hej Morten.

Tak :)

Hvordan ser din kost ud igennem dagen? Så kan jeg lige vurdere hvad der er galt :)

Lasse

Skriv en kommentar